torsdag den 28. marts 2013

Det der øjeblik

Kender I det?

Det der øjeblik, hvor ens karriereveninde (hende der residerer i Sudan these days) kommer hjem på påskebesøg ved middagstid medbringende to flasker god champagne der så udmærket flankerer de to man allerede har i sit køleskab gemt til en særlig lejlighed som denne og der går hvad der føles som to sekunder så sejler tre mand høj rundt til Boney M's Rasputin og nogen aflyser deres togtur til Provinsen og påske og en kaster op og og en anden lægger sig til at sove og det er vel hvad man kan forvente når tre kvinder sætter fire flasker bobler til livs på to timer og tom mave og vi ringer efter vores venner men de kan ikke komme med så kort varsel for de er på vej til påskefrokost hvilket nok egentlig er meget heldigt for pludselig sover alle og vågner igen og så er klokken fem minutter i syv.

Og nu er overboens fest gået i gang og karriereveninden sover stadig. Dunk. Dunk. Dunk.



3 kommentarer:

  1. En kollega forærede til nytår, en flaske russisk champange. Har ikke åbnet den endnu, frygter den vil smage af Putins sokker. Bvar!

    SvarSlet
  2. Du har ret! Jeg drikker alligevel alt for meget kaffe.

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!