søndag den 15. juli 2012

Tre gange sødt

Jeg er en pissehamrende doven lebbeblogger i disse dage. Det beklager jeg helt oprigtigt.

Men mit liv er - med undtagelse af lidt let maveinfluenza (en smule post-Roskilde roskildesyge, så at sige) - skidegodt.

Og på samme måde, som min dagbog kun får en ordentlig omgang, når verden er uretfærdig, er det også sjovere at brokkeblogge end at lykkeblogge. Og der har du hovedårsagen til, at jeg aldrig kunne bliver en speltblogger. Det og at jeg er en skoddårlig husmoder.

Jeg har bare ikke rigtigt noget at bloggebrokke mig over lige nu:

1. Jeg er på nippet til at blive boligejer.

Jeg har vist - hvis alt går vel - netop erhvervet mig et håndværkertilbud af en treværelsers på Vesterbro. Kontrakten er underskrevet og banken har givet grønt lys. Så hvis alt går vel...

Det betyder, at Lebben I Mit Liv og undertegnede drømmer om glasmosaikfliser og samtalekøkkener. Meget voksent. Tegner skitser og indhenter tilbud på VVS-arbejde. Fedt liv, hva'?

Anyway. Jeg er så fucking heldig med, at jeg deler seng med et handy menneske. Som Livslebben sagde i går: 


"Hvad fanden ville du egentlig gøre med den lejlighed, hvis ikke du havde mig?". Vel at mærke ytrede hun ordene uden et eneste gran selvfedhed. Hun sagde det mere bare i utilsløret undren over, at jeg ganske enkelt ikke fatter, at et køkken er noget, man kan skifte ud. Jeg har stadig en ide om, at det jo sidder fast, køkkenet - at man flår lejligheden i stykker, hvis man fjerner et komfur.

2. Jeg er noget, der minder om nyforelsket. 

Jeg har de seneste par dage med flere venner haft børnesnakken. Jeg er meget anti-børn lige for tiden. Altså anti at skulle have dem selv. Jeg synes jo, de er søde (nok), men lidt nuttethed i bytte for noget, der tilsyneladende er verdens hårdeste og mest altoverskyggende job, er sgu ikke en god forretning. Sagde egohønen.

Og alligevel blev jeg helt lun om hjertet, da Lebben I Mit Liv i morges (læs: klokken 13) over blødkogte æg og kaffe sagde, at hun satanedeme kunne love mig, at hendes potentielle børn skulle i folkeskole. "De skulle gå i klasse med både Hussein og Brian, fanden heller!".

Ja, det fik mig til at smelte.

Her bør tilføjes, at en af mange helt store forskelle på Livslebben og undertegnede er vores politiske overbevisning. Hun hælder i blå retning, hvor mit eget kryds sættes så højrødt, som det kan lade sig gøre. Men hun giver fanden i privatskoler, viser det sig. Og det elsker jeg hende for. Jeg elsker hende for at være usnobbet. Og i et halvt øjeblik fik jeg alligevel lyst til at poppe de skide unger - bare for at sende dem på kommuneskole med Livslebbens velsignelse.

3. Jeg har ferie.

'Nuff said.

Ja. Velkommen tilbage til Frk. Starter-i-øst-ender-i-vest. Jeg undskylder den udeblivende røde tråd. Og kan ikke skrive "rød tråd" uden at tænke på brugte tamponer. Og med det billede installeret godt og grundigt på din nethinde siger jeg hermed:

Over and out.

2 kommentarer:

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!