Kender du det?

Det er helt vildt. Jeg kan faktisk ikke tælle, hvor mange gange jeg i min tid med kvindelige kærester er blevet antastet på gaden.

Det strækker sig lige fra klassikeren: "Må jeg være med?", når man hånd-i-hånd venter på grønt lys i et fodgængerfelt, over "Lesben!" fra en forbipasserende og jævnaldrende berliner på gaden i Kreuzberg, og naturligvis til kysselyde, når store knægte krydser ens vej på gader og i parker.

Nå jo, og så var der også den ældre herre på bænken uden for bussen i Spanien, der lavede det internationale tegn for lebbesex (to knyttede næver bankes sammen, tommelfinger mod tommelfinger).

I det sidste tilfælde nåede jeg heldigvis at reagere med en fremstrakt langefinger og bankende hjerte i håbet om, at bussens døre nåede at lukke, inden han fik stablet sig på benene. Min kæreste synes, jeg var sej.

Jeg har aldrig været ude for fysiske overgreb (syv-ni-tretten) og har egentlig tidligere bare trukket på skuldrene af råberierne, "lad dem dog!" - men jo mere, jeg tænker over det og bestemt også jo mere fokus, der kommer på emnet, desto mere harm bliver jeg over den mere eller mindre subtile overtræden af min privatsfære, disse tilråb og lydord er udtryk for.

---