Det her hører ikke til blandt mine stolteste øjeblikke, men er alligevel noget, jeg gør med jævne mellemrum: Facebook-spionerer på vildt fremmede.
Du ved, man følger et link fra en perifær ven, der er blevet tagget i et fødselsdagsfotoalbum, ser på omtrent ti fotos af fremmede mennesker og drøner så videre ind på en fremmed profil...bare for lige at se, om der er adgang til fotos.
Hvad fanden?!
Det er virkelig hemmeligt, det her.
Men i hvert fald finder man (læs: jeg) snart ud af, at der til vildt-fremmed-kvinde-nummer-et's fødselsdag absolut kun har været lebber til stede. Og ja, ja - hvordan ved jeg nu også, at de er lebber, jeg har jo netop afsløret, at jeg absolut ikke kender dem? Men det ved du jo dybest set godt, hvordan jeg ved. Det er noget med, at korthåret, kvindelig fremmed fødselar blandt andet har fået en lolitadukke i fødselsdagsgave.
Det skønne ved selv at være lebbe er, at man må lufte sine fordomme lige så tosset, man vil. Ligesom at det absolut også kun er folk, der selv er handicappede, der må benævne sig 'spassere'.
Og når der sidder en hel stue fuld af korthårede piger, så tør jeg godt lægge to og to sammen. Faktisk.
Og det leder mig videre til min hovedpointe:
Hvorfor er lebber kun venner med lebber?
Selv opdagede jeg jo lidt halv-sent, at jeg ikke har lyst til nogensinde at undvære bryster (andres) i mit sexliv igen, jeg var 24 år, og derfor er det selvfølgelig klart, at jeg har opbygget mig en nogenlunde solid vennebase bestående af heteroer og bøsser inden da. Ingen lebber i mit liv som hetero.
Siden da har jeg naturligvis opbygget den klike af lebbevenner, der blandt andet bevirker, at jeg ikke må sidde alene i baren på Vela. Men det sjove er, at flere af disse - især dem, der sprang ud i en tidlig alder - stort set kun kender lebber.
Kan nogen forklare mig hvorfor?
Du ved, man følger et link fra en perifær ven, der er blevet tagget i et fødselsdagsfotoalbum, ser på omtrent ti fotos af fremmede mennesker og drøner så videre ind på en fremmed profil...bare for lige at se, om der er adgang til fotos.
Hvad fanden?!
Det er virkelig hemmeligt, det her.
Men i hvert fald finder man (læs: jeg) snart ud af, at der til vildt-fremmed-kvinde-nummer-et's fødselsdag absolut kun har været lebber til stede. Og ja, ja - hvordan ved jeg nu også, at de er lebber, jeg har jo netop afsløret, at jeg absolut ikke kender dem? Men det ved du jo dybest set godt, hvordan jeg ved. Det er noget med, at korthåret, kvindelig fremmed fødselar blandt andet har fået en lolitadukke i fødselsdagsgave.
Det skønne ved selv at være lebbe er, at man må lufte sine fordomme lige så tosset, man vil. Ligesom at det absolut også kun er folk, der selv er handicappede, der må benævne sig 'spassere'.
Og når der sidder en hel stue fuld af korthårede piger, så tør jeg godt lægge to og to sammen. Faktisk.
Og det leder mig videre til min hovedpointe:
Hvorfor er lebber kun venner med lebber?
Selv opdagede jeg jo lidt halv-sent, at jeg ikke har lyst til nogensinde at undvære bryster (andres) i mit sexliv igen, jeg var 24 år, og derfor er det selvfølgelig klart, at jeg har opbygget mig en nogenlunde solid vennebase bestående af heteroer og bøsser inden da. Ingen lebber i mit liv som hetero.
Siden da har jeg naturligvis opbygget den klike af lebbevenner, der blandt andet bevirker, at jeg ikke må sidde alene i baren på Vela. Men det sjove er, at flere af disse - især dem, der sprang ud i en tidlig alder - stort set kun kender lebber.
Kan nogen forklare mig hvorfor?
Næh en foklaring kan jeg nok ikke give... udover at det først var efter jeg selv sprang ud at jeg blev introduceret til en del lesbiske (par) som min kone kender. Inden da kendte jeg ingen lesbiske, et par veninder har dog beriget mig med deres egne kvindeerfaringer efter jeg sprang ud. Sikke megen bonusinfo man får ud af at være "medsammensvorn"...
SvarSletMen hvorfor kender din kone flere lesbiske (par - 'par' er implicit, lesbiske færdes ikke alene, jo)?
SvarSletJeg kender absolut ingen lesbiske udover min kærestes ekskæreste, og hende føler jeg sådan set ikke trang til at socialisere mig med.
SvarSletMen jeg tror, der er mange, som føler, at de kan identificere sig med andre lesbiske, og dermed har en tendens til at søge over mod dem?
Det tror jeg, du har helt ret i. Det er vel for fanden altid rart at kunne spejle sig i sine omgivelser.
Slet