I fredags var det godt vejr. Så direkte fra arbejde var det planen at mødes med LL på Oscar og drikke en fyraftensøl.
Da jeg parkerede cyklen på hjørnet af Regnbuepladsen gik det (igen) op for mig, at jeg er blevet ... ældre. For ti år siden var Oscar lidt noget, vi i min omgangskreds rynkede brynene (næsen?) over. Folk på Oscar var gamle og kiksede. I ved.
Og i dag er der få steder, jeg føler mig så behageligt tilpas som der. Det skulle da lige være Nevermind.
Man har et standpunkt. Og sådan.
Da jeg spejdede efter LL og erfarede, at jeg var kommet hende i forkøbet, gik en af hendes veninder mig i møde. Et helt lille lesbisk selskab inklusiv flere af LL's venner okkuperede nemlig et par borde i de sene solstråler.
Jeg slog mig ned, LL stødte til, øllene smagte godt, og pludselig var klokken tæt på midnat.
Det meste af selskabet var brudt op, men vi sad en lille flok på fem tilbage. To af dem, der var gået, var gået sammen. Og det var åbenbart lidt overraskende. Uden at kende detaljerne sådan helt til bunds, blev det mig i hvert fald forklaret, at de to lesbiske singleveninder (der i øvrigt er nærmest præcis samme type: små og vanvittigt veltrænede, tilbagestrøget hår, godt med knald på teinten og læderjakker) havde forladt selskabet samtidig – for "måske/måske ikke at ligge i ske", som en af de tilbageværende funderede.
Naivt spørger jeg:
"Jamen, det er der vel heller ikke noget galt med? Det lyder da meget hyggeligt at ligge i ske."
Hvorpå en af de tilbagevendende, lad os kalde hende KL (Klogelebben), så rigtigt svarer:
"Ja. Med mindre det er en usund ske."
Og det måtte jeg jo give Klogelebben ret i.
Den usunde ske er virkelig ... usund. Og måske endda ret så lesbisk? Jeg er personligt verdensmester i usund ske, når jeg er single. Hellere en usund ske end ingen ske, synes at være min (og en række andre (lebbers?)) logik.
Da jeg parkerede cyklen på hjørnet af Regnbuepladsen gik det (igen) op for mig, at jeg er blevet ... ældre. For ti år siden var Oscar lidt noget, vi i min omgangskreds rynkede brynene (næsen?) over. Folk på Oscar var gamle og kiksede. I ved.
Og i dag er der få steder, jeg føler mig så behageligt tilpas som der. Det skulle da lige være Nevermind.
Man har et standpunkt. Og sådan.
Da jeg spejdede efter LL og erfarede, at jeg var kommet hende i forkøbet, gik en af hendes veninder mig i møde. Et helt lille lesbisk selskab inklusiv flere af LL's venner okkuperede nemlig et par borde i de sene solstråler.
Jeg slog mig ned, LL stødte til, øllene smagte godt, og pludselig var klokken tæt på midnat.
Det meste af selskabet var brudt op, men vi sad en lille flok på fem tilbage. To af dem, der var gået, var gået sammen. Og det var åbenbart lidt overraskende. Uden at kende detaljerne sådan helt til bunds, blev det mig i hvert fald forklaret, at de to lesbiske singleveninder (der i øvrigt er nærmest præcis samme type: små og vanvittigt veltrænede, tilbagestrøget hår, godt med knald på teinten og læderjakker) havde forladt selskabet samtidig – for "måske/måske ikke at ligge i ske", som en af de tilbageværende funderede.
Naivt spørger jeg:
"Jamen, det er der vel heller ikke noget galt med? Det lyder da meget hyggeligt at ligge i ske."
Hvorpå en af de tilbagevendende, lad os kalde hende KL (Klogelebben), så rigtigt svarer:
"Ja. Med mindre det er en usund ske."
Og det måtte jeg jo give Klogelebben ret i.
Den usunde ske er virkelig ... usund. Og måske endda ret så lesbisk? Jeg er personligt verdensmester i usund ske, når jeg er single. Hellere en usund ske end ingen ske, synes at være min (og en række andre (lebbers?)) logik.
I kender det måske?
De der skeer som nok lidt i hvert fald for en periode forhindrer, at man kommer ud og oplever det der store, fordi man – lige meget hvor meget man siger højt, at det jo bare er midlertidigt og no strings attached og ingen følelser og slet ikke kærestemateriale – alligevel (og "man" kan her 1:1 erstattes med "jeg") typisk kommer til at føle et eller andet for en hvilken som helst kvinde, man giver så meget tid, nærhed og intimitet.
Giver det mening?
I øvrigt resulterede øl i den aftensol, der forsvandt omtrent klokken ni og efterlod en flok lebber siddende rystefrysende i hårdnakket insisteren på at det altså VAR sommer, i at jeg har tilbragt resten af weekenden under dynen med lange baner af snot hængende ud af næsen og faktisk feber.
Det var stadig det hele værd.
Giver det mening?
I øvrigt resulterede øl i den aftensol, der forsvandt omtrent klokken ni og efterlod en flok lebber siddende rystefrysende i hårdnakket insisteren på at det altså VAR sommer, i at jeg har tilbragt resten af weekenden under dynen med lange baner af snot hængende ud af næsen og faktisk feber.
Det var stadig det hele værd.
Haha elsker det. Og nej - kan ud fra erfaring fortælle, at Den Usunde Ske ikke udelukkende er et lesbisk fænomen. Har (præ kæreste) været både lille og store ske i flere usunde konstellationer.
SvarSletDet er en velkendt klassiker.
SvarSletMan (indsæt jeg) tager afsted med gode hensigter, tænker det skal ikke være noget vildt. Trunten (man har været sammen med de sidste 1 år - i byen) bliver pludselig markant sødere og pænere i takt med indtag af shots. Inden for en time ligger man (igen jeg) igen med lårene oppe om ørene. Dagen efter forsikre man sig selv om, at det var sidste gang og at det da var meget hyggeligt (også denne gang).