onsdag den 10. september 2014

Note to self: Dit valg af pronomen handler ikke om mig.

Det her er så motherfucking dybt. Virkelig skarpt og præcist og meget, meget klogt.

Læs lige denne her kronik i Politiken, den hedder "Brug et kønsneutralt sprog" og gav mig lidt at tænke over.

Og når du har læst hele kronikken via linket ovenfor. Så læs lige konklusionen en ekstra gang:

"Jeg ønsker mig en debat, hvor man forstår, at et kønsneutralt sprog ikke handler om mænd og kvinder. Det handler om alle dem, der ikke er mænd og kvinder, og som derfor bliver tvunget til at springe ud af et urimeligt skab og ind i en verden, hvor det burde være en selvfølge at blive anerkendt på lige fod med alle andre – også i sproget."

Mig gav det stof til eftertanke, fordi jeg vist selv er halvskyldig i at føle behov for - og krav om - at diskutere andre individers valg af pronomen. Selvfølgelig åbent og anerkendende. Men stadig diskuterende. Hvilket i sig selv er en form for - hmm - sætten-spørgsmålstegn-ved. Ikke-accept midt i accepten.

Jeg bliver alt for ofte for tiden konfronteret med mine egne firkantede normkasser, hvor meget jeg end gør for at undslippe dem.

Tak for kronikken, kloge menneske!

2 kommentarer:

  1. Gør verden skøn, afskaf køn

    SvarSlet
  2. Selv om jeg nu nok burde være det, så er jeg ikke en del af team ”Hen”, simpelt-'hen' for jeg tror ikke på noget intetkøn hos os. Jeg tror på at der nogle af os, som bevæger sig hen mod et andet køn end det de nu blev født I, men derfor mener jeg ikke vi kan – eller skal kønsneutraliserer vores sprog for at give plads til en bredere måde at identificere vores køn og os selv på. Det føler jeg er en ret så typisk overspringshandling for ikke at få talt om hvad det betyder at være kvinde eller mand.

    Tværtimod føler jeg at vi (som samfund og mennesker) skal lære at accepterer vores forskellige seksualiteter og vores køn, men også få en bedre forståelse og ikke mindst accept af hvad det betyder at være en kvinde eller en mand – hvis det er sådan du identificerer dig bedst med – og så give plads til at der ikke bare er én type mand eller én type kvinde. Vores liv er jo ikke er bestemt af vores køn (selv om andre i samfundet gerne vil have det sådan), men nok så meget mere bestemt af de handlinger og dramaer vi har i vores liv, og så må vi jo tage et aktivt ansvar for de valg vi har foretaget (sagt fra mit eget lesbiske skab), og forhåbentligt blive bedre og mere accepterende mennesker.

    Jeg er Kvinde med kæmpe "K" og kan ikke forstille mig noget som gør at jeg ikke skulle identificere mig som kvinde, eller se og identificere andre som enten kvinder eller mænd. Forfatteren indrømmer jo også at være i gang med en transformation fra det ene til det andet køn, men i mellemtiden er lidt forvirret over hvad man i mellemtiden skal kalde eller identificere sig som.

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!