Der er fjorten procent strøm tilbage på min Mac, så jeg har fjorten procents skrivetid. For opladeren ligger helt inde i soveværelset - ti til femten skridt fra mit leje i sofaen - og det er for langt.
I morgen tager Livslebben og jeg i sommerhus ovre ved Vesterhavet, som er det bedste hav, jeg kender. Vi har lejet en bil. Rimelig voksent. Eller bare ROOOOOOADTRIIIIIP.
Jeg satser på at søbe en uge i lige dele saltvand og rosé. Og jeg satser også kraftigt på, at internetdækningen i Thorsminde er så pauver, at jeg egentlig lige så godt kunne lade min computer blive hjemme. Hvis det da ikke var, fordi jeg osse satser på i hvert fald én aften med så dårligt vejr, at vi skal ligge helt nøgne i en sommerhusseng oven på dynerne, fordi det er helt tordenvarmt (please!), og se en eller to eller måske tre spillefilm. Eller bare noget af anden sæson af Utopia (en bemærkelsesværdigt god britisk serie, hvis nogen skulle være interesseret?). Åh. I morgen. I morgen!
Jeg lagde vejen forbi Bryggen på vej fra arbejde i dag. Til lidt godt selskab + sukken efter en dukkert.
Men jeg havde ikke noget badetøj på. Og har en dårlig vane med ikke at tage trusser, der potentielt kunne agere bikinibund, på, når jeg alligevel har nyloner på på arbejde. På på. Trusser føles bare så dobbelt og besværligt og mærker på balderne-agtigt når man har tights på alligevel.
Så ingen dukkert til mig.
Shit man. Jeg har det, som om jeg har løbet en marathon. Træt og udmattet og helt fyldt op af tanker og uro samtidig.
Jeg har nemlig sagt op på mit arbejde, fordi jeg har sagt ja til et andet arbejde. Det er en big deal. Og i dag blev nyheden så ligesom breaket for de brede masser, så at sige.
Det har været voldsomt opslidende og med store følelser over skalaen: tvivl, usikkerhed og angst for det ukendte. For jeg har været psykopatisk glad for mit arbejde de seneste (friggin') fire år. Men det føles rigtigt at prøve noget nyt. Nu. Og jeg glæder mig til alt det, som begynder til september.
Men fucking vemodigt at slå op med sit arbejde, når man egentlig ikke var uvenner. Når alt faktisk var godt. Vi elskede stadig hinanden. Der var bare gået lidt hverdag i den. I ved.
Nå. Men jeg kunne spise tredive kilo grillet kød, drikke fyrre liter vin og sove i tusind år. Og det er omtrent det, jeg har på skemaet den næste uges tid, så vi ses lige ovre på den anden side, ikke?
Og PS: Det her tog kun fem procent af min strøm.
I morgen tager Livslebben og jeg i sommerhus ovre ved Vesterhavet, som er det bedste hav, jeg kender. Vi har lejet en bil. Rimelig voksent. Eller bare ROOOOOOADTRIIIIIP.
Jeg satser på at søbe en uge i lige dele saltvand og rosé. Og jeg satser også kraftigt på, at internetdækningen i Thorsminde er så pauver, at jeg egentlig lige så godt kunne lade min computer blive hjemme. Hvis det da ikke var, fordi jeg osse satser på i hvert fald én aften med så dårligt vejr, at vi skal ligge helt nøgne i en sommerhusseng oven på dynerne, fordi det er helt tordenvarmt (please!), og se en eller to eller måske tre spillefilm. Eller bare noget af anden sæson af Utopia (en bemærkelsesværdigt god britisk serie, hvis nogen skulle være interesseret?). Åh. I morgen. I morgen!
Jeg lagde vejen forbi Bryggen på vej fra arbejde i dag. Til lidt godt selskab + sukken efter en dukkert.
Men jeg havde ikke noget badetøj på. Og har en dårlig vane med ikke at tage trusser, der potentielt kunne agere bikinibund, på, når jeg alligevel har nyloner på på arbejde. På på. Trusser føles bare så dobbelt og besværligt og mærker på balderne-agtigt når man har tights på alligevel.
Så ingen dukkert til mig.
Shit man. Jeg har det, som om jeg har løbet en marathon. Træt og udmattet og helt fyldt op af tanker og uro samtidig.
Jeg har nemlig sagt op på mit arbejde, fordi jeg har sagt ja til et andet arbejde. Det er en big deal. Og i dag blev nyheden så ligesom breaket for de brede masser, så at sige.
Det har været voldsomt opslidende og med store følelser over skalaen: tvivl, usikkerhed og angst for det ukendte. For jeg har været psykopatisk glad for mit arbejde de seneste (friggin') fire år. Men det føles rigtigt at prøve noget nyt. Nu. Og jeg glæder mig til alt det, som begynder til september.
Men fucking vemodigt at slå op med sit arbejde, når man egentlig ikke var uvenner. Når alt faktisk var godt. Vi elskede stadig hinanden. Der var bare gået lidt hverdag i den. I ved.
Nå. Men jeg kunne spise tredive kilo grillet kød, drikke fyrre liter vin og sove i tusind år. Og det er omtrent det, jeg har på skemaet den næste uges tid, så vi ses lige ovre på den anden side, ikke?
Og PS: Det her tog kun fem procent af min strøm.
Smut forbi Klitmøller og se verden 2. Bedste surfe sted - om ikke andet så bare fordi byen hedder noget med Klit og det kan vi lebber jo godt lide ;) god ferie :D
SvarSlet