tirsdag den 11. februar 2014

Om sygdom og snævertsyn. I nævnt rækkefølge.

Jeg er syg. Får lyst til at skrive 'igen' - har jeg ikke været meget syg på det seneste? Influenza på den der ondskabsmåde, hvor hovedet eksploderer og kvalmen stiger i halsen.

Og jeg er strandet hos LL, hvilket for så vidt er fint nok, fordi hun i modsætning til mig har et fjernsyn. Men hvad fanden er der ved at have et fjernsyn, når der er OL ud over det hele?

En måske/måske ikke betænksom bekendt mindede mig i den forbindelse om TV3play og Paradise Hotel. Og nu er jeg hooked.

Så kan LL få lov at se curling, når engang hun kommer hjem.

"Det er en rigtig gentleman-sport," sagde hun (til min store begejstring), da hun for tyvende gang forsøgte at forklare mig reglerne. Jeg synes, det er en rigtig dum sport.

Og bevares, det er da meget fint, at der ikke er nogen dommer, fordi spillerne selv finder ud af det hele. Men måske også et ret tydeligt symptom på en ualmindelig uinteressant sportsgren.

Og spillerne ligner noget fra it-support.

Til gengæld så jeg noget freestyle-skiløb for kvinder mellem to x dybe lure, hvor en af løberne - en cis-kvinde - for foden af banen holdt en seddel op for kameraet, hvor der stod noget i stil med:

"Alles Gute zum Geburtstag, Amanda!"

Plus en masse hjerter. Og kommentator #1 foreslår, at det nok var en fødselsdagshilsen til kæresten derhjemme, hvorefter kommentator #2 svarer:

"Amanda!? Det er da et pigenavn, så er det vel ikke kæresten."

Magen til snævertsyn.

Åh ja. Den svenske træner havde i øvrigt regnbuefarvede handsker på. Jeg tror bestemt, det var med vilje.

Nå. Men nu har jeg lånt damens gigantiske høretelefoner, og så vil jeg se, hvordan det mon ender med hende lebben Nadia, mens LL laver chai-te med marshmallows til alle syge.

Jeg har lige brugt begrebet cis-kvinde for første gang. Det skal jeg nemlig øve mig i at integrere i mit ordforråd. Det er et godt ord.

8 kommentarer:

  1. Hahahaha "..spillerne ligner noget fra it-support" :D :D

    Og ang. handskerne så har jeg ikke set lige præcis den træner, som du talte om, så det kan sagtens være at du har ret, men de officielle handsker fra Sochi ligner umiddelbart regnbue-handsker, men er egentlig bare i "OL-farver". Jeg blev selv lidt skuffet da jeg fandt ud at grækerne ikke lavede et statement, men bare havde det officielle gear på: http://shop.sochi2014.com/en/shop/catalog/item/159501/

    Til gengæld virkede fakkelbærernes dragter reeeet LGBT-agtige selvom at den officielle russiske/producents forklaring lyder: "The uniforms adopt the famous Sochi 2014 patchwork pattern in rainbow (for the Olympic relay) and monochrome blue and white (for the Paralympic relay) colors on the shoulders and sleeves of the jacket. The pattern is meant to symbolize the unity of Russia’s multicultural nation while featuring folk traditions of a great number of the country’s regions. The base colour of pure white refers to the peace and purity of sport"... riiight!

    God bedring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor sødt. OL-shoppen anbefaler, at man køber en isbjørne-nøglering sammen med sine regnbuehandsker. Oplagt sampak.

      Slet
    2. Eller en helikopter. Og vi ved jo alle sammen at der findes masser af isbjørne og helikoptere i Sochi..

      Slet
  2. Må dog indskyde at jeg synes der er det positive at sige om curling at jeg ser mere fit ud end nogle af udøverne. Hurra! Og har mindre flettet hår!

    SvarSlet
  3. Årrrh, hvor jeg hader sådan nogle kommentarer. "Amanda? Så er det vel ikke kæresten" - hvad er det for noget at antage? Med alt det lort de foretager sig i Rusland, og med alt det der har været om det i medierne, ville det jo netop give ekstra meget mening, at hun åbenlyst ønsker tillykke til sin pigekæreste.

    Og jaja, måske ér Amanda i virkeligheden bare hendes søster. Men det er princippet i det.

    SvarSlet
  4. Hvordan kan du vide om hun er en cis-kvinde? Jeg mener man kan vel ikke se på hende, i hvor høj grad hun oplever overensstemmelse mellem sit biologiske køb og sin købsidentitet..

    SvarSlet

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!