(Endnu) en af de der dage, hvor det er helt ok at være bloggers anonymous

Jeg bort-voksede mit dameskæg forleden og kan nu prale af tre sirlige moustache-bumser som perler på en overlæbesnor.

I mit lille univers hedder afvejningen:

Overskæg eller acne?

For de der lyserøde strips fra Veet smadrer huden omkring min mund som kun cunnilingus på barberede-men-ikke-nybarberede damer ellers gør. Det er hård kost.

Og jeg husker stadig dengang, jeg hjembragte lokal overlæbevoks fra en ferie. Åbnede pakken og fandt små strips, der mest lignede tape, indeni.

Jeg må le.

Som om man kan gøre kål på noget som helst af min stride ansigtshårvækst med blid klister, der end ikke kunne holde en opskriften på rævekage på plads på min køleskabsdør.

Tsk-tsk.

Det er ikke lutter lagkage at være begavet med lige præcist så mørke lokker, at folk (lyver og) kalder dig sorthåret. Det er altså brunt. Mørkebrunt, bevares. Men stadig brunt. Både på hovedet og på overlæben.

Og nu kommer de tre røde pletter til at sidde der i hjørnet af overlæben for evigt. For findes der i virkeligheden noget så skønt som at kradse skorpen af et nyhelet bumsesår?

Jeg tror nej.

---