Jeg havnede på
bar med et par af de andre konferencedeltagere foruden min gode kollega H. i forgårs.
Der sad vi så på et parisisk gadehjørne, mig og H., og så en
belgisk gut iklædt gråt skinnende jakkesæt med stelløse briller + en spansk
kvinde i powersuit fra Desigual eller noget der minder om.
Spansk skørhedstøj, erindrer jeg, at en spanskofil (ja) eks og
jeg døbte det efter en shoppingtur i Barcelona. I Spanien er det nemlig seriøst svært at
opstøve en neutral beklædningsgenstand uden efterfølgende at dreje den om og
finde noget spraglet blomstertryk på ryggen. Med andre ord:
Ornamentering er ingenlunde et fy-ord i spanske millionbyer.
Nå. På baren talte vi naturligvis om homorettigheder, og jeg føler vitterligt ikke, at det var mig, der pushede den
agenda. Men det kommer meget ofte til at handle om ligestilling på den ene
eller den anden måde, når jeg taler med fremmede.
Også selvom det kun var mig
og H., der vidste, jeg var lebbe. Det sagde jeg ikke højt.
Mærkeligt, hvordan det pludselig kan virke
privat at afsløre sin seksualitet.
Okay. Sidespor.
Jeg kom fra det her med, at det er
sært, at det altid kommer til at handle om forholdsvis betændte emner med
risiko (mulighed! Mulighed!) for at komme rigtig barskt op at værdidiskutere,
når jeg sidder med ved bordet.
Jeg tror ikke, det er min skyld.
Okay, måske fik jeg på et tidspunkt spurgt retorisk, om de
andre mon vidste, at det var fuldt lovligt at nægte at servere for homoer i 27
(eller er det 29?) ud af 50 stater i USA.
Jo! Nej! Nu kan jeg huske det.
Vi startede faktisk med at snakke om børn. Om adoption, og
frk. Barcelona fortæller om en gay guy hun kender i USA, som via en klinik i
Californien har sammensat sit lille idealbarn i maven på en fremmed rugemor.
Totalt webshopping med ni måneders levering.
Bare vælg øjenfarve, hårfarve, forældres IQ, forældres
baggrund, kropsbygning, højde, så sørger vi for resten og leverer til din
hjemmeadresse.
Og så kom vi til at tale om frk. Barcelonas børn. Hendes
datter går i børnehave med en pige, der er adopteret fra Rusland til et spansk bøssepar.
Nu må homoparret så bare desværre seriøst overveje, hvordan
de skal forholde sig, hvis det her russiske lovforslag omkring tvangsfjernelse
af børn fra homoer bliver gennemført.
For, hvad jeg ikke lige hverken fik med sidst, jeg nævnte
det (eller for den sags skyld overhovedet var klar over), er, at lovforslaget
er stillet med fucking tilbagevirkende kraft. Og gælder uden for Rusland også.
Ja. Din bange antagelse er helt korrekt.
Det betyder ganske rigtigt, at det spanske homopar i Spanien
kan risikere at miste deres datter, selvom hun har været hos dem i Barcelona i
to år.
Shit, det er noget scary hejs.
Jeg gyser også over Rusland. Der må sidde noget på tværs i deres hjernevindinger. Håber dælme ikke, at Putin får sin Nobelpris i dag!
SvarSletOg hvad USA angår, er de ganske rigtigt ikke så langt fremme på ligestillingsfronten, som nogle af dem gerne vil give indtryk af. Jeg kan supplere med, at det i mange stater er fuldt lovligt for en arbejdsgiver at fyre en medarbejder uden anden grund, end at pågældende medarbejder er homoseksuel.
Ligesom boligejere i USA har ret til at nægte at udleje bolig til homoseksuelle.
Og sex mellem to personer af samme køn blev først lovliggjort i 2003.
I Australien får man til gengæld en lavere straf, hvis man har slået en person af sit eget køn ihjel, og man i retten forklarer, at man følte, at pågældende person gjorde seksuelle tilnærmelser. Så hedder det ikke længere "murder," men derimod kun "manslaughter".
Det er spændende oplysninger, man finder, hvis man graver lidt.