Åhada. Egentlig ved I jo slet ikke ret meget om mit nyfundne singleliv. Der faktisk slet ikke er helt nyfundet længere med knap fire måneder på bagen efterhånden.
Men det må der rådes bod på, det ved jeg godt. Altså det med manglende snak om lesbisk singletilværelse.
Radiotavshed skyldes imidlertid, at jeg har lovet mig selv så vidt muligt at lade det her handle om mig og kun mig - og ikke nødvendigvis om de temmelig fremmede mennesker, jeg på min vej støder ind i (hvis I forstår sådan en lille én). Og når man er single støder man jo (host-host) bare ind i nogle stykker.
Det korte af det lange er, at jeg faktisk har set en i en periode. "Kendt hende" i bibelsk forstand, om I vil.
Måtte jo op på den lesbiske bollevogn igen.
Samtidig var - og er - jeg meget bevidst om, at jeg ikke skal ile ud og finde en ny kæreste for enhver pris, så præmissen var sex, hvilket vel typisk giver den slags relationer en ret naturlig udløbsdato.
Dermed dog ikke sagt, at vi ikke nåede at få styr på, hvorvidt nogen af os gerne vil have børn (og andre af os ikke nødvendigvis har de helt store drømme i den retning). Og den slags. Efter en enkelt nat sammen, forstås.
Vi er jo lebber.
Anyways. Vore veje skiltes igen en lille måneds penge senere, og det er vist alt sammen ok, selvom det selvfølgelig altid er svært (på sin helt egen private måde) at stoppe den slags.
Og lige nu kender jeg så altså en anden. I særdeleshed - men ikke begrænset til - i bibelsk forstand.
Der er ikke så meget at sige om det lige nu. Så kan jeg ikke bare lige opdatere løbende?
Shh! En del af mig finder det top-grænseoverskridende at skrive om alt det her. For jeg vil virkelig ikke hænge nogen ud. Og jeg har kun mødt gode mennesker. Kun. Gode. Mennesker.
Jeg vil bare virkelig gerne gøre det der med at blogge så godt som muligt. Og også det der med at være et menneske, egentlig. Og ikke træde nogen over deres lesbiske tæer.
Og det går så småt op for mig, hvor lille den københavnske lebbosfære (godt ord igen) er. Alle kender jo seriøst alle.
Der er mere garvede lebber, der har mobbet mig med, hvor naiv jeg er. Men jeg vidste virkelig ikke det der med, at alle lebber kender hinanden. Ikke rigtigt i hvert fald.
Altså. Jeg har lavet sjov med det og sådan. For jeg kendte jo godt til fordommen. Men jeg har først nu mærket på egen krop, hvor sært det føles at have pillow talk med en kvinde, der viser sig at være tætte-tætte veninder med en, der har knaldet min eks.
Shit maaan, det ender jo med, at man har såkaldte hulkammerater over hele byen. Åh, lebber.
Jeg skyder skylden på tre gange længevarende parforhold og max et par måneders reel singletilværelse i de godt syv år, jeg har været homo.
Jeg har slet ikke været lebbe-promiskuøs nok. Damnit.
Men det må der rådes bod på, det ved jeg godt. Altså det med manglende snak om lesbisk singletilværelse.
Radiotavshed skyldes imidlertid, at jeg har lovet mig selv så vidt muligt at lade det her handle om mig og kun mig - og ikke nødvendigvis om de temmelig fremmede mennesker, jeg på min vej støder ind i (hvis I forstår sådan en lille én). Og når man er single støder man jo (host-host) bare ind i nogle stykker.
Det korte af det lange er, at jeg faktisk har set en i en periode. "Kendt hende" i bibelsk forstand, om I vil.
Måtte jo op på den lesbiske bollevogn igen.
Samtidig var - og er - jeg meget bevidst om, at jeg ikke skal ile ud og finde en ny kæreste for enhver pris, så præmissen var sex, hvilket vel typisk giver den slags relationer en ret naturlig udløbsdato.
Dermed dog ikke sagt, at vi ikke nåede at få styr på, hvorvidt nogen af os gerne vil have børn (og andre af os ikke nødvendigvis har de helt store drømme i den retning). Og den slags. Efter en enkelt nat sammen, forstås.
Vi er jo lebber.
Anyways. Vore veje skiltes igen en lille måneds penge senere, og det er vist alt sammen ok, selvom det selvfølgelig altid er svært (på sin helt egen private måde) at stoppe den slags.
Og lige nu kender jeg så altså en anden. I særdeleshed - men ikke begrænset til - i bibelsk forstand.
Der er ikke så meget at sige om det lige nu. Så kan jeg ikke bare lige opdatere løbende?
Shh! En del af mig finder det top-grænseoverskridende at skrive om alt det her. For jeg vil virkelig ikke hænge nogen ud. Og jeg har kun mødt gode mennesker. Kun. Gode. Mennesker.
Jeg vil bare virkelig gerne gøre det der med at blogge så godt som muligt. Og også det der med at være et menneske, egentlig. Og ikke træde nogen over deres lesbiske tæer.
Og det går så småt op for mig, hvor lille den københavnske lebbosfære (godt ord igen) er. Alle kender jo seriøst alle.
Der er mere garvede lebber, der har mobbet mig med, hvor naiv jeg er. Men jeg vidste virkelig ikke det der med, at alle lebber kender hinanden. Ikke rigtigt i hvert fald.
Altså. Jeg har lavet sjov med det og sådan. For jeg kendte jo godt til fordommen. Men jeg har først nu mærket på egen krop, hvor sært det føles at have pillow talk med en kvinde, der viser sig at være tætte-tætte veninder med en, der har knaldet min eks.
Shit maaan, det ender jo med, at man har såkaldte hulkammerater over hele byen. Åh, lebber.
Jeg skyder skylden på tre gange længevarende parforhold og max et par måneders reel singletilværelse i de godt syv år, jeg har været homo.
Jeg har slet ikke været lebbe-promiskuøs nok. Damnit.
På den ene side er jeg ganske glad for, at jeg aldrig har behøvet bevæge mig ud i lebbosfæren. Og på den anden side, så føler jeg også, jeg er gået glip af noget...hmmm. Men kan godt undvære det med, at alle kender alle. Der er faktisk stadig lesbiske, som ingen kender!
SvarSletHmm. Men de er få, tror jeg :)
SletHmm, jeg er vist for grøn ud i det lesbiske til at udtale mig særlig skråsikkert, og jeg tilstår også gerne, at det københavnske miljø, du beskriver, ligner det odenseanske, hvor jeg havde min seksuelle debut (med en kvinde, forstås) for tre år siden, og hvor "alle" tilsyneladende havde været under dynen med "alle". Men kunne man forestille sig, at der findes en del lebber, som lever mere tilbagetrukket, og som du ikke nødvendigvis møder i dine kredse?
SvarSletJeg er for eksempel en af dem, du aldrig vil møde. Jeg har fundet min skønne Lady Godiva, men derudover færdes jeg i de samme kredse som før mit udspring (måske med undtagelse af min eksmands). Godiva og jeg kommer ikke rigtig på homostederne i byen (Århus) og deltager ikke i andre former for lebbetræf. Vi har vist bare ikke behovet.
Hvor trist.
SletJeg synes lebbemiljøet er MEGAspændende. Og MEGAangstprovokerende.
Ingen tristesse her :-) Jeg har ikke brug for at knalde med nogen, jeg ikke elsker. Det har jeg gjort i de mange år, hvor jeg foregav at være hetero. No more of that. Men for dem, der har behovet, er det da fantastisk, at der findes et lebbemiljø, hvor det kan lade sig gøre at finde uforpligtende sex.
SletHvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det er lidt snæversynet at betragte lebbemiljøet som et sted "man kan finde uforpligtende sex". Jeg har fx fundet en af mine rigtig gode lesbiske veninder via Boyfriend, og fundet (eks)kærester og stor kærlighed på Pan og Never Mind (homosteder i København).
SletOg jeg nyder fra tid til anden at være sammen med andre lebber, fordi jeg med dem:
1. Kan tale om de problematikker, som de færreste heteropar kender til (lige fra friktionssex til attitude fra fremmede mænd).
2. Kan få en oplevelse af at være majoriteten - normen - for en stund.
Prøv at opsøge lebbemiljøet - måske bliver du overrasket :)
(og rigtig god weekend)
Er godt klar over, at man kan finde mange andre ting end uforpligtende sex i lebbemiljøet, men nu var det jo primært uforpligtende sex, dit indlæg handlede om ;-)
SletLadyen og jeg har været et par gange på GBAR og Sappho og til et enkelt arrangement hos Tribaderne i håb om at finde andre at spejle os i. Men vi fandt ikke rigtig nogen, der lignede os, og følte os ikke rigtig hjemme.
Og min pointe var vist også mest, at gruppen af lebber måske er større end den, man møder i homogåibyenogdatinglivet, fordi nogle måske er ganske godt tilfredse med en mere stilfærdig tilværelse bag ligusterhækken i rækkehuskvarteret.
Al respekt for mangfoldigheden.
Også god weekend herfra
"Miljøet" er herligt og at alle kender alle er sgu da ok hyggeligt! Gad vide om man kender bloggeren her...???
SvarSletJeg er forfærdeligt ansigtsblind. Men jeg tror ikke, jeg kender dig, nej. Men vi har sikkert knaldet et par af de samme...
SletHa ha ha... mon ikke og sikke en ære!
SvarSlet