OMG. Venne-date gik over al forventning!
Vi begyndte med en gåtur ved femtiden i går. Sådan en klassisk let-at-komme-ud-af-igen-med-en-plausibel-undskyldning-hvis-det-bliver-akavet-aftale.
Man kunne fx pludselig komme i tanker om, at "man havde middagsplaner".
Men sådan endte det så sandelig ikke: Gåtur blev til kaffe på en bænk nede på Sønder Boulevard, til mere gåtur, til mere kaffe på Bang & Jensen og til sidst fan'me til en middag på Fu Hao, der for de uindviede er Danmarks sandsynligvis både bedste og mindst prætentiøse dim sum-restaurant. Vi kunne ikke få nok. Hverken af snak eller dumplings.
Bøsse-M (skal snart finde på nogle ordentlige pseudonymer til alle de aldeles forskellige gode bøsser med navne, der begynder med det samme skide bogstav, M. og M. og M.) er klog, refleksiv og - viser det sig - interesseret i omtrent samtlige de samme ting som mig. Og værdsætter samme menneskelige egenskaber. Det var bare så let at snakke.
Og det var faktisk en ret vild oplevelse for en socially awkward penguin som undertegnede. At så lang tid med et - relativt - fremmed menneske var så ukompliceret. Jeg bliver altid bange. Det er noget med angst for tavsheden, tror jeg.
Nå.
Men M. troede i øvrigt, at jeg havde en overvejende heteroseksuel vennekreds. Sikkert fordi jeg har langt hår. Hvilket både er sandt og ikke sandt - altså det med vennekredsen. Jeg er langhåret.
For jeg har mange heterovenner, bestemt ja, men de af mine venner, jeg ser oftest, er homoerne. For eksempel har min påske - med undtagelse af Karriereveninden og Gode Gamle K. - udelukkende været fejret (påske er noget man fejrer) i selskab med homofile. Som vi kalder dem. Altså os. Homofile. (Shut up).
Jeg kan ikke forklare hvorfor.
Men at skilles efter en første (venne-)date med ordene: "Tak for i aften, jeg kan faktisk ikke vente, til vi ses igen" - det er da optur.
Vi begyndte med en gåtur ved femtiden i går. Sådan en klassisk let-at-komme-ud-af-igen-med-en-plausibel-undskyldning-hvis-det-bliver-akavet-aftale.
Man kunne fx pludselig komme i tanker om, at "man havde middagsplaner".
Men sådan endte det så sandelig ikke: Gåtur blev til kaffe på en bænk nede på Sønder Boulevard, til mere gåtur, til mere kaffe på Bang & Jensen og til sidst fan'me til en middag på Fu Hao, der for de uindviede er Danmarks sandsynligvis både bedste og mindst prætentiøse dim sum-restaurant. Vi kunne ikke få nok. Hverken af snak eller dumplings.
Bøsse-M (skal snart finde på nogle ordentlige pseudonymer til alle de aldeles forskellige gode bøsser med navne, der begynder med det samme skide bogstav, M. og M. og M.) er klog, refleksiv og - viser det sig - interesseret i omtrent samtlige de samme ting som mig. Og værdsætter samme menneskelige egenskaber. Det var bare så let at snakke.
Og det var faktisk en ret vild oplevelse for en socially awkward penguin som undertegnede. At så lang tid med et - relativt - fremmed menneske var så ukompliceret. Jeg bliver altid bange. Det er noget med angst for tavsheden, tror jeg.
Nå.
Men M. troede i øvrigt, at jeg havde en overvejende heteroseksuel vennekreds. Sikkert fordi jeg har langt hår. Hvilket både er sandt og ikke sandt - altså det med vennekredsen. Jeg er langhåret.
For jeg har mange heterovenner, bestemt ja, men de af mine venner, jeg ser oftest, er homoerne. For eksempel har min påske - med undtagelse af Karriereveninden og Gode Gamle K. - udelukkende været fejret (påske er noget man fejrer) i selskab med homofile. Som vi kalder dem. Altså os. Homofile. (Shut up).
Jeg kan ikke forklare hvorfor.
Men at skilles efter en første (venne-)date med ordene: "Tak for i aften, jeg kan faktisk ikke vente, til vi ses igen" - det er da optur.
arh min kommentar forsvandt. Any ways, det var bare en masse misundelse over homoseksuelles farvestrålende liv(hvad sker der for det? Homomisundelse??).
SvarSletGood for you med venne date - lyder nice!
Fy! Homomisundelse er en grim ting. Du må gerne komme og feste med mig og mine homoer. Vi er skidesøde og inkluderende. Over for folk, der kan lide os i hvert fald.
SletÅh, hvor jeg savner at have bøssevenner! Efter udflytning til langt ude på landet, findes de ikke mere i intimsfæren, ÆV....
SvarSletDet er mærkeligt, for det er ikke noget, jeg vælger bevidst, bøsser kan bare (slem generalisering og undskyld for den) godt lide mig, og jeg kan godt lide den. Og så slipper man også for alle de der seksuelle spændinger i sit venskab. Det er nok sådan ikkelebbe-damer har det med veninder.
SletHvor lyder det fantastisk med en homovennedate og endda en god en af slagsen, så skal I da bare mødes igen. Hvor mon I mødte hinanden første gang så?
SvarSletJeg har ikke en eneste bøsse i min vennekreds eller omgangskreds, vist ikke engang i mit netværk (kan tydeligvis ikke prale med at være særlig lesbisk eller homo så). Ikke fordi jeg ikke vil men ja, ved faktisk ikke helt hvorfor.
Vi har mødt hinanden flere gange over snart mange år. Første gang hos min ekskærestes bedstebøsses afskedsfest (it's a smaaaall world), siden i diverse andre festlige lag.
SletEr du homo? (spurgte hun nysgerrigt)
Oooh det er med den på, skøn måde at møde hinanden på.
SvarSletHar altid set mig selv som biseksuel (primært pga. tidligere forhold med mænd, dog altid kun én af gangen, bør der så stå mand(?)), men efter mange mange år med den samme meget skønne kvinde ved jeg ej om den korrekte betegnelse er homo....er den måske...
Aj det vil jeg fandme gerne! Næste gang jeg har børnefri, så må jeg drage til den lesbiske kaffebar og chatte alle dem med langt hår op :)
SvarSletJeg er der altid. Kig efter hende med håret.
Slet