tirsdag den 1. januar 2013

Fra calypso til skamlæbereduktion. En tour de force i klog veninde

Godt nytår, sgudda.

Jeg havde personligt en herlig aften med prosecco, isdessert (med Hausfrau-krymmel, Julia!) og calypsodans.

Mig og M. snakkede og snakkede og snakkede og nåede aldrig til brætspilsplanlægningen, desværre.

Til gengæld stillede hun mig et godt spørgsmål:

Hvilke bryster, synes du, er pæne?

Mit svar:

Runde og endeligt ikke alt for faste. Og ikke for små, tak. Jeg kan godt lide, at man kan se, at tyngdekraften har en påvirkning. Og så hellere brunlige end lyserødlige nipples - helst ikke for store.

Men derefter tilføjede jeg selvfølgelig, at jeg egentlig synes, alle bryster er sexede, når man sexer med dem. Helt alvorligt. Jeg har aldrig været sammen med et menneske m/k, hvis krop ikke tændte mig i situationen. Og det er ikke fordi jeg udelukkende har knaldet med modellatyper. Langt fra. Men sex er jo pissesexet. Længere er den egentlig ikke.

Og et hurtigt kig henover kategoriinddelingen på et hvilket som helst pornosite peger da i øvrigt også i retning af, at brystsmag er præcis lige så individuel, som smag er inden for alle mulige andre felter. Store, kæmpe, mini, store brystvorter, små, silikone, ikke-silikone, mørke, lyse, gamle, unge.

M. er flaming hetero. Så retur spurgte jeg hende, hvilke pikke, hun synes, er pænest?

Hendes svar:

"Der tænker jeg nok mere funktion, end jeg tænker form."

Derfra gik snakken i retning af anusblegning, krops-/kønsbehåring m/k og skamlæbereduktion.

Som tidligere nævnt, har M arbejdet i en lang række udviklingslande og blandt andet beskæftiget sig med FGM - female genital mutilation, altså skamfering af de kvindelige kønsorganer (vi snakker alt fra fjernelse af klitoris til fjernelse af skamlæber. Meget forfærdeligt), der er et stort problem i visse afrikanske lande, og som foruden selvfølgelig infektionsrisici risikerer at smadre kvindens sexliv pga. smerter eller seksuelle nydelse på grund af, well, manglende klit og labia.

Og som M. sagde:

"Et eller andet sted er det sgudda langt ude, at man i Vesten tager massivt afstand fra FGM, parallelt med at man selv betaler penge for at få udført de samme operationer."

Good point.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!