Det kunne snildt blive meget, meget slibrigt med den overskrift. Men det er det faktisk ikke. Denne her gang.
Jeg får fra tid til anden mails fra unge semiudsprungne lebber. Og når jeg læser om deres kvaler, går det op for mig, at man sgu alligevel bliver ældre med årene...
BREAKING-BREAKING: Man bliver ældre med årene
Banalt, javist - men skidehamrende sandt.
Ofte kan jeg have en fornemmelse af, at jeg ikke har flyttet mig en skid, siden jeg fik mit første tungekys. Alt for sent. Jeg var 15 og sikker på, jeg ville dø som jomfru.
Men når man så ser tilbage på de - gulp - 16 år, der er gået siden da, gennem øjnene (eller, bevares, tastaturet) på en, der selv er yngre end tyve lige nu. Så kan man alligevel fornemme en tydelig udvikling mod det bedre.
For selvom livet stadig er pissemærkværdigt - hvis jeg var single, ville jeg også være i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe scoreriet an (i hvert fald indtil den femte øl var under vesten) - og selvom man ikke en skid bliver voksen ('...nogensinde', fristes jeg til at tilføje, for jeg tror ikke, den følelse af at træde ud midt i ingenting, hver gang man skal noget nyt, forsvinder med årene. Heller ikke selvom man bliver hverken 60, 80 eller 100 år gammel), så sker der alligevel noget, efterhånden som man får flere og flere års erfaring med sig.
Erfaring er virkelig nøgleordet.
For efterhånden har man prøvet så meget af det, der skal prøves gennem et liv, at man ved, at det hele nok skal gå. Vil I, søde unge lebber, ikke nok lytte til en røvgammel 31-årig ditto og tro på hende, når hun siger:
"It gets better."
Og: Hvis det kan være jer til nogen som helst hjælp, så vid, at ingen har det nemmere end dig. Nogle er bedre til at se ud som om, de har det nemt. Men meget få af dem, der ser allertryggest ud, er spor trygge på indersiden. Det ved jeg - for jeg har talt med dem om det ti år senere. Ja, dem alle sammen. Hver og en.
Jeg får fra tid til anden mails fra unge semiudsprungne lebber. Og når jeg læser om deres kvaler, går det op for mig, at man sgu alligevel bliver ældre med årene...
BREAKING-BREAKING: Man bliver ældre med årene
Banalt, javist - men skidehamrende sandt.
Ofte kan jeg have en fornemmelse af, at jeg ikke har flyttet mig en skid, siden jeg fik mit første tungekys. Alt for sent. Jeg var 15 og sikker på, jeg ville dø som jomfru.
Men når man så ser tilbage på de - gulp - 16 år, der er gået siden da, gennem øjnene (eller, bevares, tastaturet) på en, der selv er yngre end tyve lige nu. Så kan man alligevel fornemme en tydelig udvikling mod det bedre.
For selvom livet stadig er pissemærkværdigt - hvis jeg var single, ville jeg også være i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe scoreriet an (i hvert fald indtil den femte øl var under vesten) - og selvom man ikke en skid bliver voksen ('...nogensinde', fristes jeg til at tilføje, for jeg tror ikke, den følelse af at træde ud midt i ingenting, hver gang man skal noget nyt, forsvinder med årene. Heller ikke selvom man bliver hverken 60, 80 eller 100 år gammel), så sker der alligevel noget, efterhånden som man får flere og flere års erfaring med sig.
Erfaring er virkelig nøgleordet.
For efterhånden har man prøvet så meget af det, der skal prøves gennem et liv, at man ved, at det hele nok skal gå. Vil I, søde unge lebber, ikke nok lytte til en røvgammel 31-årig ditto og tro på hende, når hun siger:
"It gets better."
Og: Hvis det kan være jer til nogen som helst hjælp, så vid, at ingen har det nemmere end dig. Nogle er bedre til at se ud som om, de har det nemt. Men meget få af dem, der ser allertryggest ud, er spor trygge på indersiden. Det ved jeg - for jeg har talt med dem om det ti år senere. Ja, dem alle sammen. Hver og en.
du er bare så god.. det synes jeg virkelig oprigtigt!
SvarSletSo fucking true! <3
SvarSletTAK OG TAK OG TAK OG WEEKEND.
SvarSletword!
SvarSlet