I går aftes tilbragte jeg i selskab med tre veninder. Sådan rigtige heteroseksuelle veninder. To heteroer, en biseksuel for at være præcis. Det var ikke en kombination af folk, der var afprøvet i så koncentreret form før, men cocktailen var dømt til at lykkes - vi kender alle fire hinanden på kryds og tværs, og vi er på en eller anden måde en lille smule ens i al vores forskellighed.
Som min gode bøsse sagde:
"...Så aftnen kommer til at handle om at sidde og drikke rødvin og råbe meget højt og være enige?"
Og ja. Han har nok lidt ret. Vi er alle ret højlydte, ret venstreorienterede og ret feministiske. Og pissesjove. Og drikfældige.
Jeg går af og til forbi venindegrupper på cafeer, som bare sidder og hygger og er så venindeagtige. Det kan jeg godt savne nogle gange. At have en 'venindegruppe'. Noget med at tale om madopskrifter og drikke longdrinks. Svært at forklare.
Når jeg er sammen med en flok kvinder, er de fleste indbyrdes kærester, vi råber alle sammen højt og snakker så godt som aldrig om mad, med mindre vi taler om den mindst vellykkede chokolademousse (men dog stadig yderst velsmagende, bevares) i universet, som en ellers mægtig gourmant lebbe i omgangskredsen fremtryllede. Vi kalder det chokolademoussesuppen.
Det var i hvert fald en skidehamrende god aften i går. Jeg var hjemme ved lidt-i-tretiden. Overvejede lidt Homoelectric. Men var for doven (var det godt?). Overvejede lidt at tage en pizzasandwich med i seng. Men var for doven.
...Og sov så ellers fra Livslebbe (vi kører med et sæt nøgler pga. andet sæt udlånt til håndværkere), der oven på sin bytur ringede på døren i en time, før jeg fattede, at Homohunden sprang rundt oven på mig og gøede, fordi dørtelefonen kimede. Undskyld til Livslebben.
Anyway. Det der kvindefællesskab, hvor man fniser og taler om sko, kan jeg føle jeg går glip af. Men måske tager jeg fejl - for måske findes det slet ikke. Når jeg havner i venindearrangementer, er de alligevel aldrig ligesom i Sex & The City.
Og måske gud-ske-tak-og-lov-for-det.
(Selvom mine veninder virkelig har pæne sko.)
Som min gode bøsse sagde:
"...Så aftnen kommer til at handle om at sidde og drikke rødvin og råbe meget højt og være enige?"
Og ja. Han har nok lidt ret. Vi er alle ret højlydte, ret venstreorienterede og ret feministiske. Og pissesjove. Og drikfældige.
Jeg går af og til forbi venindegrupper på cafeer, som bare sidder og hygger og er så venindeagtige. Det kan jeg godt savne nogle gange. At have en 'venindegruppe'. Noget med at tale om madopskrifter og drikke longdrinks. Svært at forklare.
Når jeg er sammen med en flok kvinder, er de fleste indbyrdes kærester, vi råber alle sammen højt og snakker så godt som aldrig om mad, med mindre vi taler om den mindst vellykkede chokolademousse (men dog stadig yderst velsmagende, bevares) i universet, som en ellers mægtig gourmant lebbe i omgangskredsen fremtryllede. Vi kalder det chokolademoussesuppen.
Det var i hvert fald en skidehamrende god aften i går. Jeg var hjemme ved lidt-i-tretiden. Overvejede lidt Homoelectric. Men var for doven (var det godt?). Overvejede lidt at tage en pizzasandwich med i seng. Men var for doven.
...Og sov så ellers fra Livslebbe (vi kører med et sæt nøgler pga. andet sæt udlånt til håndværkere), der oven på sin bytur ringede på døren i en time, før jeg fattede, at Homohunden sprang rundt oven på mig og gøede, fordi dørtelefonen kimede. Undskyld til Livslebben.
Anyway. Det der kvindefællesskab, hvor man fniser og taler om sko, kan jeg føle jeg går glip af. Men måske tager jeg fejl - for måske findes det slet ikke. Når jeg havner i venindearrangementer, er de alligevel aldrig ligesom i Sex & The City.
Og måske gud-ske-tak-og-lov-for-det.
(Selvom mine veninder virkelig har pæne sko.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!