I dag har været en ualmindeligt lidt lesbisk dag i mit liv. Hvis man ser bort fra lidt franske kys med kæresten på kajen, i hvert fald. Det var ret lesbisk.
Nå nej! - Meget apropos gårsdagens indlæg befandt jeg mig faktisk i dag i en situation, hvor jeg ligeså yndigt trippede uden om emnet 'homoseksualitet' i en telefonsamtale med en fremmed.
Jeg fik i formiddags tilbudt en lejlighed, sgu. Min første helt egen personlige rigtige lejlighed, som ikke skal deles med nogen, og hvor jeg til hver en tid kan spankulere nøgen ud og lave mig en kop kaffe i køkkenet uden løftede øjenbryn fra andre end mit eget spejlbillede. Hell yeah!
Og jeg sagde ja. Til lejligheden, altså. Nu mangler jeg kun, at banken også lige siger ja til at låne mig det eksorbitante beløb, der skal lægges i depositum. Kryds gerne fingre, tak.
Nå men da damen fra ejendomsadministrationen (herefter omtalt "Min frelsende engel") ringede, hørte jeg mig selv sige,
"Ja, jeg vil mægtig gerne se lejligheden, men er det ok, jeg først henter nøglen i eftermiddag, for jeg vil gerne vise den til min kæreste også?...(pause)...som først har fri fra arbejde klokken fire."
Flot. Normalt brager jeg direkte ind i enhver mulighed for at sige "hun har først fri fra arbejde...", men så snart mine fordomme om andres fordomme om sådan nogle som mig skriger i øret, bakker jeg nydeligt tilbage.
Nu hader jeg mig selv en lille smule.
Nå nej! - Meget apropos gårsdagens indlæg befandt jeg mig faktisk i dag i en situation, hvor jeg ligeså yndigt trippede uden om emnet 'homoseksualitet' i en telefonsamtale med en fremmed.
Jeg fik i formiddags tilbudt en lejlighed, sgu. Min første helt egen personlige rigtige lejlighed, som ikke skal deles med nogen, og hvor jeg til hver en tid kan spankulere nøgen ud og lave mig en kop kaffe i køkkenet uden løftede øjenbryn fra andre end mit eget spejlbillede. Hell yeah!
Og jeg sagde ja. Til lejligheden, altså. Nu mangler jeg kun, at banken også lige siger ja til at låne mig det eksorbitante beløb, der skal lægges i depositum. Kryds gerne fingre, tak.
Nå men da damen fra ejendomsadministrationen (herefter omtalt "Min frelsende engel") ringede, hørte jeg mig selv sige,
"Ja, jeg vil mægtig gerne se lejligheden, men er det ok, jeg først henter nøglen i eftermiddag, for jeg vil gerne vise den til min kæreste også?...(pause)...som først har fri fra arbejde klokken fire."
Flot. Normalt brager jeg direkte ind i enhver mulighed for at sige "hun har først fri fra arbejde...", men så snart mine fordomme om andres fordomme om sådan nogle som mig skriger i øret, bakker jeg nydeligt tilbage.
Nu hader jeg mig selv en lille smule.
Jeg synes ikke, at du skal hade dig selv. (Siger jeg cirka 2 år for sent, men hva...)
SvarSletDet handler om, at man skal vælge sine kampe. Ja, det er i orden at være defensiv over for fremmede og venners-venner som forsøger at banke "hetero-norm-rammen", (hetero-rammen?) ned over det billede, der er dig. Det er helt okay, når de spørger: "Nå, bor du alene eller sammen med en fyr?" at du (vi) så svarer: "Nej, nej.. jeg bor sammen med en kvinde. og ja, jeg knepper hende faktisk også." - Jeg befinder mig med jævne mellemrum i sådan en situation, men jeg er også et ufatteligt upassende menneske.
Pointen er, at hende den "frelsende engel" egentlig ikke havde behov, så at sige, for at vide at din kæreste er en kvinde. I teorien (!) havde det jo ikke ændret noget. I netop denne situation antager hun ikke (nødvendigvis) at du er hverken hetero eller homo fordi det egentlig er sagen uvedkommende. Hun passer bare sit, og du passer dit, og i den perfekte verden bliver vi jo som bekendt behandlet ens.
Jeg forstår udemærket frustrationen, og det er en træls situation som ingen, ingen heteroseksuelle kvinder nogensinde kommer til at stå i, men der er en hårfin grænse mellem "I'm gay and I'm proud" og "I'm gay and I'll shove it in your face."
- Man skal vælge sine kampe.
Dig kan jeg lide!
SletTror måske at du har fanget mig på en god dag.!
SletAnyway, keep up the good work!