Okay. Om to dage er det
en måned siden, I hørte fra mig sidst. Jeg har holdt en slags semibevidst
blogfri. Fordi jeg trængte. Eller, egentlig var det ikke som sådan blog-fri, jeg
trængte til, men jeg trængte noget så grusomt til at holde computerfri, når jeg havde fri-fri.
Jeg kører den ned med
titimers arbejdsdage og har gjort det i efterhånden en del måneder. Som følger har jeg hverken været verdens bedste kæreste, ven …
eller menneske.
Og sådan skal det ikke være.
Lige nu kan og vil jeg ikke skære
ned på arbejdet. Det skal nok komme en dag. Og jeg vil ikke være mindre kæreste
og ven.
Og derfor lider bloggen. Men jeg vil ikke lukke
den. Fordi jeg faktisk elsker den. Helt vildt højt. Min lille legeplads.
SÅ! Hvis vi nu aftaler,
at I får et indlæg om ugen – flere når jeg orker – kan vi så ikke stadig være
bedstevenner? Så vil jeg til gengæld
fortælle jer om min lesbiske nytårsfest, der stak mere af, end jeg havde
forventet.
LL og undertegnede skulle
have en flok af hendes damer til middag.
Jeg havde opstillet alle mulige
nervøsitetskriterier (ikke noget abegilde, folk skal tage videre og feste, ikke
for meget larm, jeg vil som den eneste have fuld tilladelse til at forlade festen, fordi jeg er
en dramaqueen, der har krav på helt særlige omstændigheder, der ikke gælder for
andre. Og sådan).
Hvorfor alle disse regler? Fordi jeg var pisseangst for at feste med otte mennesker, som ikke var
mine egne rigtige venner. Okay syv. Og så selvfølgelig en enkelt der har været min kæreste i
3+ år. Men alligevel!
Det endte naturligvis
som den slags typisk gør:
Som et abegilde, hvor
folk dansede i sofaen til den lyse morgen, hvor jeg selv stod for at smadre
aftenens eneste glas, hvor jeg larmede ad helvede til og excellerede som 30-second-dj ... og først forlod festen, da jeg gik kold i min seng ved femtiden.
Fantastisk aften.
Og
fordi jeg åbenbart kun selv kender lebber af racen
fast-parforhold-på-femte-år, var det ualmindeligt forfriskende at feste
med en flok singledamer.
Fordi der så bliver
snakket om skægpest over østerserne:
Haha - Den der med at kollega venligt gør en
opmærksom på lette hudafskrabninger om munden og spørger bekymret til forkert valg af
creme og parfumeallergi? ... Når der i realiteten bare er tale om følgeskader oven på en nat fyldt med cunnilingus.
Smukt.
Af en eller anden grund er de første sandheder, der ryger af bordet, når man
går fra date-fasen til fast parforholdsfasen, alle dem der handler om sex. Detaljeret sex.
Hvorfor snakker vi aldrig mere om
sex?
Dejligt du er tilbage! Du er savnet!
SvarSletJeg snakker tit om sex. Alt for tit!!
ÅH! Tak. Jeg har også savnet ... mig. Og vil GERNE tale om sex. Selvom jeg bliver lidt flov. Fordi alle i sagens natur ved, hvem jeg har det med. Sex altså.
SletJeg har et rimelig stort behov for at tale om sex - men det virker bare upassende at afsløre sine partneres intime detaljer lige op i ansigtet på fælles venner. Det er ikke alle, der er ok med den grad af oversharing. (har jeg fundet ud af efterhånden...)
SvarSlet