tirsdag den 3. december 2013

Det skal vi fejre!

Åh! Jeg havde en vidunderlig forlænget weekend i det østrigske. For fanden da. Når man er voksen og arbejdende og kæreste og alt det der, så er det så SYGT privilegeret at have tre dages uforstyrret kvalitetstid med en af de allerældste og bedste.

Vi talte meget om det her med, at spontanitet virkelig er noget, man skal - høhø - planlægge og bevidst prioritere, desto ældre man bliver, fordi der bare er så mange faktorer der fucker med impulsiviteten, når man også skal gå tur med en hund eller afdrage på en lejlighed og sådan.

Men det er slet ikke det, det skal handle om lige nu. For jeg ville faktisk bare lige dele den her glædelige nyhed.

Nu er der nemlig ikke betænkningstid og prøveperiode og hvad har vi, før man som (lesbisk) medmor kan kalde sig, well, medmor.

Min veninde Kosmopolitten har som nævnt tilbragt mange år i Mellemøsten og fortalte mig så sent som her i weekenden, at hun i fx Egypten har oplevet en herlig tradition for at fejre, når tingene går godt. Så vi fejrede fx med champagne lørdag formiddag, at jeg var vågnet helt ustresset og glad efter lidt rigeligt arbejdspres gennem en periode.

Og det, at to kvinder nu kan blive mor og medmor fra fødslen, som Politiken skriver i dag, dét skal da også fejres.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!