lørdag den 10. august 2013

Nej. "Jeg er lebbe" er ikke et forsøg på at flirte, monsieur.

Jeg er simpelthen så topsmadret. Jeg er jo beskæftiget i denne her branche, der fejrer sig selv med en omgang champagne og lidt hyggebulimi to gange årligt, så jeg har vist arbejdet omtrent 50 timer på tre dage.

Hvis det kan gøre det.

Jeg prøver at tænke klart lige nu, for egentlig ville jeg gerne have skrevet noget klogt om, hvorvidt lebber har højere forventninger til, at kæresten skal være en decideret soulmate, der forstår hvert et lille emotionelt spjæt, man foretager sig, end heterodamer har.

Men jeg orker ikke rigtigt.

Jeg havnede nemlig på bar med kollegerne i går aftes, og selvom jeg faktisk lå i min seng før midnat, blev vi alle sammen ret så fulde.

Jeg erindrer blandt andet, at en meget pågående herre, der var en perifær bekendt af en bekendt - jeg havde aldrig mødt ham før - prøvede at kysse mig. På den højst upassende måde, som jeg ingenlunde havde inviteret til. Nej tak, mister.

Jeg tørrede ham af på en anden kvindelig kollega, megastrengt egentlig, men faktisk burde jeg have sagt helt tydeligt fra. Kort og hårdt. Fortalt ham direkte, at det absolut ikke er ok at være så aggressiv - og hamrende ikke-receptiv, come on, han havde jo ikke en chance! - i sin flirt.

Da jeg bakkede væk fra ham - the coward's way - tænkte jeg, om jeg skulle have sagt, jeg var lesbisk. Bare for at afværge.

Men som jeg senere talte med en veninde om, ville det sikkert bare have ansporet ham yderligere.

I kender godt typen, ikke?

Men han fik nu ikke lov til at ødelægge hverken humør eller aften.

Fuck, jeg holder meget af:

  • Mit job
  • Mine kolleger 
  • Mit friggin' liv
Jeg har givet hele mit hold fri i morgen. Blandt andet så jeg selv kan krybe sammen under en dyne med hende den pæne i aften + med god samvittighed og ingen angst over at sove fra vækkeuret.

God lørdag, folks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!