Hvis blikke kunne dømme...

Nåjo. Jeg var til et formidabelt middagsselskab i fredags. Eller grill, som de unge kalder det. Med en noget nær perfekt blanding af nogle af de allerældste og allerbedste. 

Havde ondt i kæbemusklerne af bar' latter, da jeg vågnede lørdag.

Der faldt simpelthen så mange one-liners den aften. Så mange, at jeg vågnede op dagen-derpå med et dokument på min iPhone, hvor der bare stod en masse umiddelbart sorte sætninger, blandt andet:

"Hvis blikke kunne dømme." (Nu griner jeg faktisk af det igen. Min gode gamle ven K. sagde forkert, da jeg sendte ham et - naturligvis velment (host-host) - dræberblik. Og coinede på den måde en helt formidabel fejlfrase. Hvis blikke kunne dømme. Ja. Hvis bare blikke dog kunne det.)

I dokumentet står der også:

"Pik er en tilstand."

Jeg kan for min gud ikke huske, hvorfor pik er en tilstand. Det generer mig lidt, at jeg svagt erindrer, vi også blev enige om at fisse er stilstand. Men det virkede meget sandt i det øjeblik i en baggård i aftensol på Nørrebro. Og alt handlede om pik. Alt blev pik. Og igen faldt snakken på kødpik og blodpik. Og jeg er stadig lige (lesbisk?) frastødt af koncepterne.

Man skulle tro, vi havde været pisseskæve, men i virkeligheden er vi bare helt enormt sjove. Punktum.

Nå. I selskabet var også de gode lebbeskuder lebbe-E. og lebbe-K., som jeg vist har nævnt en gang eller to tidligere. Halvvejs gennem middagen fortalte K., at hun de gange, hun har været i Afrika, hvor hun har rejst en del, har oplevet hvordan mænd dernede lægger vildt og voldsomt an på hende alle steder, hun kommer frem. Ja - som hun sagde (og jeg nedskrev):

"Der er store dele af Afrika, der er meget tiltrukket af mig."

Al generalisering til side, blev vi enige om, at det måtte skyldes, at når man færdes i lande, hvor homoseksualitet overhovedet ikke anerkendes, endsige ses, er det sværere at aflæse tegn som mohawk, baggy bukser, trainers og stretches i øreflippen som lesbiske konnotationer. 

Som lebbe-E. udtrykte det, mens hun pegede på sin lady:

"Hvis det her (vifter med armene rundt om K.) ikke er det universelle tegn for 'lesbisk', hvor er vi så henne? Hvad skal der så blive af os?" 

Og jeg kan faktisk lidt godt huske det, fra de gange min lille eks N. og jeg var i Cairo og Alexandria, hvor vi havde venner. Vi holdt åbenlyst hinanden i hånden på gaden, og mændene - og kvinderne - troede helt tydeligt bare, vi var veninder (eller endda: at N. var en mand - hvilket jeg nu synes var en svær forveksling at begive sig ud i. Jovist, N. er korthåret, men derudover også meget lille og med ret feminine træk, egentlig). 

Vi opførte os kort sagt præcis, sådan som vi havde fået at vide, vi "nok helst skulle lade være med i et muslimsk land", og ingen løftede et øjenbryn.

Forklaring, tak?

---