I dag skulle jeg finde nogle gamle Bianco-kampagnebilleder. (Don't ask).
I den sammenhæng faldt jeg over de der "Double your shoe collection"-reklamer. Dem med homoerne. I kan godt huske dem. De var ret fine:
Ud over, at det - naturligvis - viser sig, at jeg kender fire ud af fire lebber (omend perifert). Hvilket er sjovt. Idet alle lebber jo kender hinanden. Og historien om, hvor jeg mødte de to på det nederste billede faktisk fortjener sit helt eget indlæg (note to self). Så er reklamens præmis en stor, fed løgn.
Jeg har i hvert fald kun delt min meget præcise str. 39,5 med én af tre lebbekærester. Men det var da bestemt en god tid. Især fordi hun er en sneaker-tøs (eller: var - jeg mødte hende tilfældigt på gaden for nyligt, hvor hun stolt kunne berette, at hun var begyndt at gå med hæle. Flot. Jeg mistænker dog, at der er tale om wedges, som ikke rigtigt gælder). For når man i perioder er typen, der er lidt en klovn til det der med praktisk fodtøj, kunne man altid låne en god, flad sko.
Og hun lærte mig om glæden ved Converse. Jeg er på mit tredje par nu.
Ellers har damernes fødder været enten et par numre mindre eller større end mine.
Men det har nu ikke forhindret mig i:
1) At låne et par to numre for små sandaler med gode gummisåler, da jeg og min første damekæreste N. skulle ned fra Sinai-bjerget, som jeg havde valgt at bestige i spejlglatte guldsandaler. Apropos det der med det upraktiske fodtøj. Og i øvrigt meget galant af N., der måtte foretage nedstigningen barfodet(!).
2) At sjoske i parken i den andens et par numre for store trainers, fordi jeg var for magelig til at gå i hæle på en søndag.
I den sammenhæng faldt jeg over de der "Double your shoe collection"-reklamer. Dem med homoerne. I kan godt huske dem. De var ret fine:
Ud over, at det - naturligvis - viser sig, at jeg kender fire ud af fire lebber (omend perifert). Hvilket er sjovt. Idet alle lebber jo kender hinanden. Og historien om, hvor jeg mødte de to på det nederste billede faktisk fortjener sit helt eget indlæg (note to self). Så er reklamens præmis en stor, fed løgn.
Jeg har i hvert fald kun delt min meget præcise str. 39,5 med én af tre lebbekærester. Men det var da bestemt en god tid. Især fordi hun er en sneaker-tøs (eller: var - jeg mødte hende tilfældigt på gaden for nyligt, hvor hun stolt kunne berette, at hun var begyndt at gå med hæle. Flot. Jeg mistænker dog, at der er tale om wedges, som ikke rigtigt gælder). For når man i perioder er typen, der er lidt en klovn til det der med praktisk fodtøj, kunne man altid låne en god, flad sko.
Og hun lærte mig om glæden ved Converse. Jeg er på mit tredje par nu.
Ellers har damernes fødder været enten et par numre mindre eller større end mine.
Men det har nu ikke forhindret mig i:
1) At låne et par to numre for små sandaler med gode gummisåler, da jeg og min første damekæreste N. skulle ned fra Sinai-bjerget, som jeg havde valgt at bestige i spejlglatte guldsandaler. Apropos det der med det upraktiske fodtøj. Og i øvrigt meget galant af N., der måtte foretage nedstigningen barfodet(!).
2) At sjoske i parken i den andens et par numre for store trainers, fordi jeg var for magelig til at gå i hæle på en søndag.
Haha, jeg har aldrig set denne reklame, men det er ret sjovt, fordi min kæreste lige netop i aften ringede for at høre, om jeg havde besluttet mig for om jeg ville have mine brune eller sorte sko på i morgen til fest for at vide hvilket par der var ledige til hende... Og selv går jeg rundt i nogle jeg har arvet fra hende. Så den virkelighed findes altså.
SvarSletNå men så vil jeg da også lige være med......min kone og Jeg bruger også begge samme nr. (37-38) og vi bruger de samme sko, meget få par er dine og mine ;-)
SvarSletPs....er du på Instagram?
Hejhej. Jeg er ikke på instagram, nej. Eller jeg er, men "jeg" - bloggen - er ikke. Den er ikke så billedbåren, jo :)
Slet