Lebben har fødselsdag og fejrer den - efter alt for tidlig fødselsdagsmorgenmadsvækning - under dynen inkl. kaffe, computer og afsindigt ligegyldig krimi i århusiansk gråvejr.
Rygterne siger imidlertid, at solen skinner hjemme i København. Det var så lidt.
Jeg spiste middag med min far og bror i går og havnede - sædvanen tro - i ophedet omend venligstemt homodiskussion. Det evige minoritetsrettighedsspørgsmål, selvfølgelig.
Har man ret til som lebbe engang imellem at foretrække etablissementer kun for homoer?
Min bror, der er meget chillet og fx besatte en århusiansk kulturbunker for et par år tilbage, mente (forkortet version):
Nej.
Han mener ikke, der foregår nogen diskrimination - i hvert fald ikke i de kredse, han færdes i, og han foretrækker sine crowds så diverse som muligt. Og han forstår ikke, hvorfor jeg kan have det anderledes.
Jeg trak "Den Hvide Mands Hegemoni"-kortet (under bæltestedet, I know) og understregede, at jeg simpelthen ikke tror, han fatter, hvor røvtræls (jeg er århusianer for fanden) det er altid - selv i de mest venstredrejede miljøer - at møde mænd, der synes, det er på sin plads at spørge, hvordan jeg og en evt. kæreste "gør". I sengen, forstås.
Min bror vovede dernæst et øjeblik at sammenligne min homoseksualitet med sin hestehale:
"Jamen, det er lidt ligesom når jeg får kommentarer, fordi jeg er mand og langhåret. Man må jo bare afværge venligt."
For real?
Broren ved meget præcist, hvilke knapper der får Lebben op i rødt felt, og han trykker elegant på dem, hvorefter han trækker sig, når jeg hysser. Netop på samme måde, som han har gjort i størstedelen af sit 26 år lange liv. Møgbror. Og samtidig også verdens bedste.
Rygterne siger imidlertid, at solen skinner hjemme i København. Det var så lidt.
Jeg spiste middag med min far og bror i går og havnede - sædvanen tro - i ophedet omend venligstemt homodiskussion. Det evige minoritetsrettighedsspørgsmål, selvfølgelig.
Har man ret til som lebbe engang imellem at foretrække etablissementer kun for homoer?
Min bror, der er meget chillet og fx besatte en århusiansk kulturbunker for et par år tilbage, mente (forkortet version):
Nej.
Han mener ikke, der foregår nogen diskrimination - i hvert fald ikke i de kredse, han færdes i, og han foretrækker sine crowds så diverse som muligt. Og han forstår ikke, hvorfor jeg kan have det anderledes.
Jeg trak "Den Hvide Mands Hegemoni"-kortet (under bæltestedet, I know) og understregede, at jeg simpelthen ikke tror, han fatter, hvor røvtræls (jeg er århusianer for fanden) det er altid - selv i de mest venstredrejede miljøer - at møde mænd, der synes, det er på sin plads at spørge, hvordan jeg og en evt. kæreste "gør". I sengen, forstås.
Min bror vovede dernæst et øjeblik at sammenligne min homoseksualitet med sin hestehale:
"Jamen, det er lidt ligesom når jeg får kommentarer, fordi jeg er mand og langhåret. Man må jo bare afværge venligt."
For real?
Broren ved meget præcist, hvilke knapper der får Lebben op i rødt felt, og han trykker elegant på dem, hvorefter han trækker sig, når jeg hysser. Netop på samme måde, som han har gjort i størstedelen af sit 26 år lange liv. Møgbror. Og samtidig også verdens bedste.
Først, et stort til lykke med fødselsdagen!
SvarSletHvis det er en trøst, bliver du bedre (med alderen) til at afværge at nogen, endsige din dejlige bror, rammer dine røde knapper! Duk dig, når de angriber...
Kampviljen bliver mindre markant med tiden, og forurettelsen over, at vi ikke som minoritet har lige vilkår ligeså. Godt eller skidt... Tja, det vides faktisk ikke i nuværende skrivende stund.