onsdag den 10. april 2013

Jeg vil (måske) aldrig surmule over børn igen.

Nå, men det her blogindlæg ovre på MIX COPENHAGEN ramte altså et eller andet i mig.

Måske fordi jeg til tider har for vane at overdrive min børnenazisme en smuuule. I virkeligheden kan jeg jo godt (nok) lide dem, de der børn.

...Jeg har bare nogle gange svært ved at forstå, hvorfor de partout skal være der, hvor jeg er, når jeg er der og har lidt travlt.

Men som min gode B. (mor til to) sagde i fredags:

"Jamen, når vi har unger med ud at handle og er irriterende, så må du simpelthen bare knibe balderne sammen og tænke på, at det er dem, der skal betale for din alderdom engang."

Og selvom så benhård en cost/benefit-analyse nok er mig politisk lidt imod, så har hun jo ret. Og vi skal alle sammen være her.

Og jeg kan også bare trække vejret og overveje, om det nu også betyder  meget, at vejen til køledisken bliver de fire sekunder længere, fordi femårige ikke fatter, at man lige går til side, når den her bulldozer-lebbe i høje hæle og ømme fødder efter endt arbejdsdag skal hente rugbrød og mælk til kaffen i Rema1000.

Og regnbuefamilier gør mig altid lidt varm om hjertet under alle omstændigheder. I hvert fald gjorde hende Chili Djurhus' blogindlæg mig lidt flov. Inklusion og sådan.

Men jeg er nu helt overordnet lidt interesseret i at pisseligeglad med, om folk glor og forarges, når jeg kysser en af mit eget køn. Deres hovedpine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!