Jeg fik netop en Facebook-opdatering om, at DR-damerne præsenterer Girls! Girls! Girls! (til de uindviede: En nye public service-lebbedoku) på Lesbisk Kaffe i næste uge engang. Jeg kom til at kommentere noget med, at "det var interessant, fordi lesbiske er interessante".
Jeg kommer pludselig i tvivl, om ironien er tydelig nok?
Åhhhhada. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om konceptet. For dels er det da bestemt skønt, at der sættes fokus på de hemmelige homoer. Men omvendt er vi altså i bund og grund hamrende uinteressante.
Vi er i hvert fald ingenlunde interessante qua vores seksualitet. - Så er nogle af os måske interessante, fordi vi er dj's, modeller eller Anne Linnet. Bevares. Men fordi vi er lebber? Nøh.
...Så konceptet er at sætte nogle interessante kvinder, der har det ualmindeligt aparte tilfælles, at de alle tænder på kvinder, sammen. Men hvad så derfra? Og bliver præmissen ikke hurtigt en af to:
"Næhh, hvor spændende - interessante kvinder kan sagtens være lesbiske, det havde jeg dog aldrig troet."
eller:
"Hold kæft, hvor er lesbiske kedelige. Det havde jeg dog aldrig troet. Det er godt nok kedeligt fjernsyn."
...eller en af følgende endnu mere ærgerlige:
"SE! Lesbiske kan også have langt hår!"
eller:
"SE! De lesbiske vil jo i virkeligheden bare hellere være mænd, derfor har de kort hår og går med praktiske bukser med lommer på låret."
Eller er jeg pessimist?
Jeg kommer pludselig i tvivl, om ironien er tydelig nok?
Åhhhhada. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om konceptet. For dels er det da bestemt skønt, at der sættes fokus på de hemmelige homoer. Men omvendt er vi altså i bund og grund hamrende uinteressante.
Vi er i hvert fald ingenlunde interessante qua vores seksualitet. - Så er nogle af os måske interessante, fordi vi er dj's, modeller eller Anne Linnet. Bevares. Men fordi vi er lebber? Nøh.
...Så konceptet er at sætte nogle interessante kvinder, der har det ualmindeligt aparte tilfælles, at de alle tænder på kvinder, sammen. Men hvad så derfra? Og bliver præmissen ikke hurtigt en af to:
"Næhh, hvor spændende - interessante kvinder kan sagtens være lesbiske, det havde jeg dog aldrig troet."
eller:
"Hold kæft, hvor er lesbiske kedelige. Det havde jeg dog aldrig troet. Det er godt nok kedeligt fjernsyn."
...eller en af følgende endnu mere ærgerlige:
"SE! Lesbiske kan også have langt hår!"
eller:
"SE! De lesbiske vil jo i virkeligheden bare hellere være mænd, derfor har de kort hår og går med praktiske bukser med lommer på låret."
Eller er jeg pessimist?
jeg har besluttet mig for at være begejstret - på forhånd (altid med forbehold). af mærkelige årsager åd jeg "sex, løgn og bekendelser" eller hva det hed på dr2 råt selvom det ikke handlede om noget. det var lidt bare som at høre på sine veninder (eller i hvert tilfælde nogen andres veninder). jeg tror bare jeg synes det blir dejligt at høre nogle forskellige kvinder tale om alt muligt uden at sovse det ind i heterosnask. fordi heteroer er OVER det hele. fra vejrudsigt til vild med dans. fra matador til madprogrammer. i toget og på taget (?). så fint med mig, alt hvad der kan queer'e verden lidt op, velkommen til sendefladen!
SvarSletps. den rigtig sjove debat begynder når serien ER igang - yeah :)
Først enig med såkaldt lebbe, så enig med anonym. Det betyder ambivalent. Hvad handler denne lidt nervøse ambivalens om? Om at være en minoritet og se "sig selv" (i andres eller egne øjne) repræsenteret? Men alle yngre kvinder, der har børn føler vel ikke samme identitetskategoriske "nervøsitet" over præmisserne, når de ser De Unge Mødre? Hvorfor er det mon sådan? Eller føler adoptivbørn det sådan, hvis der kommer et program om adoptivbørn? Måske.
SvarSletMen mest enig med anonym fordi jeg også slugte Sex, Løgn og Bekendelser (det hed det gudhjælpemig) råt (og faktisk også rørt), selvom der jo ikke var nogen særlig "interessant" vinkel andet end at det var nogle forskellige typer kvinder, der med deres forskellige personligheder og livssituationer kastede interessante perspektiver på hinanden og "det at leve et kvindeliv i dag". Og i den forbindelse, ærgede det mig også, at netop mænd, mænd og atter mænd og det at være Kvinden i forhold til Manden tilsyneladende fyldte så altopslugende meget i samtlige de medvirkendes liv. Det kunne nemlig have været befriende, hvis der bare havde været en af de medvirkende der, der havde været til kvinder, uden at det blev gjort til noget eksotisk andet.
Og det er måske så den eneste anke ang. lebbedoku'en (altså selve det at prøve, at lave en lebbe-doku-serie): at det bliver sådan et reservat i stedet for en naturlig "variation" i de "almindelige" "ikke-lebbe"-programmer. Men det er vel lidt det samme, som nogle har imod homobarer eller homofilmfestival. Eller lebbeblogs for den sags skyld. Og så igen - så er det vel også ok at insistere på / undersøge / repræsentere / reflektere over denne "særegenhed", altså "det lesbiske miljø", forskellige variationer af "lesbisk identitet", de særlige situationer og specifikke sociale erfaringer, der kan knytte sig til at leve "et såkaldt lesbisk liv" i lige netop Danmark anno 2012.
Mens I sidder der på kaffen og kigger på de smukke, forelskede, succesfulde lebber på skærmen, så sidder jeg et andet sted og græmmer mig over, at en af historierne er min. Og at den faktisk er interessant - men kun fordi den er brutal og frygtelig og virkelig. Hvilket I selvfølgelig ikke får at se i Girls! Girls! Girls!, for der er alt smukt, forelsket og succesfuldt.
SvarSletÅh. Det lyder interessant, ja - men også skrækkeligt? Jeg tænker ulykkelig kærlighed (men er måske helt galt på den). Har du mod på at fortælle yderligere?
SletFred+kærlighed i hvert fald!
Er det ikke altid ulykkelig kærlighed der driver folk til fremmede storbyer oceaner fra hjemlige andedamme? Måske ikke, men du har i hvert fald ret i mit tilfælde. Det bedste ved min fortælling er at den ender lykkeligt. Måske den fred og kærlighed du sendte mig nåede frem (TAK). Eller også var det bare det med ikke ufrivilligt at gense alt for velkendte ansigter på Vela hver weekend som var kuren. Det kan jo for helvede tage livet af enhver.
SletGlædelig lykkelig, fredelig, kærlig jul!!!
Åh! Det glæder mig mere end du aner. Det er et mærkeligt miniindblik, man får i fremmede menneskers liv her på bloggen. Mange bare pletter. Men så længe du er glad, er alt faktisk godt. God jul!
Slet