H. er sjov og klog, og vi klikker godt. To alen af samme politiske ukorrekte stykke. Alt er fint.
I går sagde H. noget interessant. vi benyttede a night in London til at tage til Jens Lekman-koncert i Hackney. Sjovt, som man altid ender til koncerter med bands hjemmefra (eller næsten), når man rejser ud.
Vi havde drukket et par pints, da vi kom til at tale om min 31-årsfødselsdag, som jeg holdt i sommer, og hvor H. og hans dame var med. H. fortalte, at han havde fået et heteroseksuelt angstanfald på dagen.
Jeg kender en del lebber. Ikke enormt mange, men til min fødselsdag var der vel:
Mig
Lebben I Mit Liv
Ekskæreste-turned-veninde (man er vel lebbe)
Lebben K.
Lebben K2
Parret M + S
Så seks lebber. Dertil to bøsser og otte heterodamer. Og så
H.
H. er almindeligvis ganske højtråbende, men oplevede sig
selv som enormt afdæmpet den aften.
Han var i tvivl om, hvorvidt det var fordi han var bange
for, at hans ellers så løsslupne (han har sagt ”pik” tre gange alene her til
morgen) jargon var for meget for det kønsbevidste publikum, eller om det blot
handlede om almindelig generthed på grund af fremmed selskab.
Men interessant er det da – også jævnfør det her indlæg – at
heteromænd kan komme til kort i lesbisk selskab. Jeg fryder mig en lille bitte
smule, selvom det da om noget er dårlig karma at gøre.
Kh. N.
Kh. N.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv noget sødt (eller sjovt eller klogt eller dumt og snedigt eller såkaldt lesbisk)!