For fem-seks år siden deltog jeg på et stort seminar, der skulle kortlægge, hvordan man får flere mænd til at tage barsel.
Det var afsindigt spændende. Vi var udvalgt, så der i hver af workshopgrupperne var både en far på barsel, en mor med en mand på barsel, en karrieretype og en vred feminist (guess who!) repræsenteret.
Der kom rigtig mange rigtig gode løsninger på banen i løbet af de par dage, seminaret varede. Det mærkelige var bare, at alle løsninger ligesom lagde op til, at der skulle gulerødder i form af gratis hightech-barnevogne, lækre cafeer hvor man rigtig kunne være mænd samlet på barsel, takeaway-kuponer, etc., til for at få mændene op af kontorstolene og hjem til bleskifteriet.
HVAD FANDEN?
Altså, kvinder har sgudda i en menneskealder taget barsel uden at få noget som helst for det (og enhver, der her indvender "ud over masser af skøn alenetid med den lille ny", kan komme forbi Vesterbro og få en kindhest) - hvorfor skal mændene præmieres for noget, der - for mig at se - er deres fucking pligt?
Nå. Men jeg kom bare til at tænke på det i forbindelse med al den polemik, der har kørt i radioavisen den seneste uge om, hvilke ganske forfærdelige konsekvenser, den "demaskulinisering, der foregår af drengebørn i institutioner med overvægt af kvindelige pædagoger," har.
Hvorherrebefuckingvares.
Jeg prøver og prøver og prøver, men jeg kan simpelthen ikke se problemet. Det er for mig at se et problem, der kun eksisterer qua en ide om, at kvinder rummer én ting - en essens, som yndlings-Ninka ville sige - (I ved, piger = overvejende passive, stilleleg og tegninger), mens mænd rummer en anden (aktive, udadvendt handlende, sport og råb).
Bullshit.
Jeg ville fx langt hellere have min vidunderlige kæreste (der - oh yes! - var kvinde, sidst jeg tjekkede efter. Oggudsketakoglovfordet) til at hjælpe med istandsættelse af Lesbisk Håndværkertilbud, end nogen mand, jeg nogensinde har været kærester med. Seriøst. Man kan ikke på den måde plastre bestemte egenskaber op på bestemte køn.
Det holder ikke, og det begrænser den lange række af mennesker, der ikke passer ned i den kasse, deres kønsorganer har bestemt, de skal høre til i.
Det er netop den form for kassetænkning, der fører til hatecrimes mod fyre med lyserødt og løse håndled. Det er den form for kassetænkning, der gør, at der ses skævt til kvindelige brandmennesker - og til mandlige sosu-assistenter. Det er den kassetænkning, der gør, at man som kvinde skal forsvare sig, hvis man fx ikke vil have børn men i stedet højprioritere sin karriere - fordi det er ukvindeligt ikke at have den drift mod familieliv.
Der findes ikke to køn - og alle eksisterende egenskaber i hele verden kan ikke placeres hos enten kvinden eller manden. Vi må deles om skidtet. Sgu.
Man vælger selv.
Det var afsindigt spændende. Vi var udvalgt, så der i hver af workshopgrupperne var både en far på barsel, en mor med en mand på barsel, en karrieretype og en vred feminist (guess who!) repræsenteret.
Der kom rigtig mange rigtig gode løsninger på banen i løbet af de par dage, seminaret varede. Det mærkelige var bare, at alle løsninger ligesom lagde op til, at der skulle gulerødder i form af gratis hightech-barnevogne, lækre cafeer hvor man rigtig kunne være mænd samlet på barsel, takeaway-kuponer, etc., til for at få mændene op af kontorstolene og hjem til bleskifteriet.
HVAD FANDEN?
Altså, kvinder har sgudda i en menneskealder taget barsel uden at få noget som helst for det (og enhver, der her indvender "ud over masser af skøn alenetid med den lille ny", kan komme forbi Vesterbro og få en kindhest) - hvorfor skal mændene præmieres for noget, der - for mig at se - er deres fucking pligt?
Nå. Men jeg kom bare til at tænke på det i forbindelse med al den polemik, der har kørt i radioavisen den seneste uge om, hvilke ganske forfærdelige konsekvenser, den "demaskulinisering, der foregår af drengebørn i institutioner med overvægt af kvindelige pædagoger," har.
Hvorherrebefuckingvares.
Jeg prøver og prøver og prøver, men jeg kan simpelthen ikke se problemet. Det er for mig at se et problem, der kun eksisterer qua en ide om, at kvinder rummer én ting - en essens, som yndlings-Ninka ville sige - (I ved, piger = overvejende passive, stilleleg og tegninger), mens mænd rummer en anden (aktive, udadvendt handlende, sport og råb).
Bullshit.
Jeg ville fx langt hellere have min vidunderlige kæreste (der - oh yes! - var kvinde, sidst jeg tjekkede efter. Oggudsketakoglovfordet) til at hjælpe med istandsættelse af Lesbisk Håndværkertilbud, end nogen mand, jeg nogensinde har været kærester med. Seriøst. Man kan ikke på den måde plastre bestemte egenskaber op på bestemte køn.
Det holder ikke, og det begrænser den lange række af mennesker, der ikke passer ned i den kasse, deres kønsorganer har bestemt, de skal høre til i.
Det er netop den form for kassetænkning, der fører til hatecrimes mod fyre med lyserødt og løse håndled. Det er den form for kassetænkning, der gør, at der ses skævt til kvindelige brandmennesker - og til mandlige sosu-assistenter. Det er den kassetænkning, der gør, at man som kvinde skal forsvare sig, hvis man fx ikke vil have børn men i stedet højprioritere sin karriere - fordi det er ukvindeligt ikke at have den drift mod familieliv.
Der findes ikke to køn - og alle eksisterende egenskaber i hele verden kan ikke placeres hos enten kvinden eller manden. Vi må deles om skidtet. Sgu.
Man vælger selv.
Hørt!
SvarSletog hurra for jeg endelig har fået min handyman...i en kvindelig udgave; nemlig min helt egen el installatør ;)
Hvor sejt. Jeg har netop averteret efter en elektriker på min Facebook. Men må se i øjnene, at jeg udelukkende omgås akademikere. Og en grundig poststrukturalistisk analyse med afsæt i Foucault har aldrig nogensinde skaffet nogen et nyt HPFI-relæ. Lucky you!
SletTil gengæld kan Lebben I Mit Liv ALT DET ANDET (hun er så sej).
Det at mænd skal lokkes til at tage barsel, får mig til at tænke på de der råd det altid er at finde i kvindemagasiner og -blade når snakken falder på hvordan man får sin (mandlige) kæreste til at hjælpe mere til derhjemme. For det første har jeg det noget stramt med at det hedder 'at hjælpe til'... Hjælpe til et noget gæster og forkælede børn gør. Parret deles om arbejdet så i mine øjne burde spørgsmålet være hvordan man får sin forvænte og dovne kæreste til at tage sin del af sliddet!
SvarSletOg når løsningen ifølge bladene er ' at rose han når han af sig selv går ud med skraldet' ja så kammer jeg helt over. Han skal sgu da ikke havde ros for at lave sin del af arbejdet! Man kan eventuelt påpege hvor rart det er at deles og hjælpes ad, men ros?!? No fucking way.
Jeg nægter at rose min kæreste for at tage sin del af det huslige arbejde. Til gengæld ville jeg ikke være bleg for at fortælle han at halvdelen af nullermændene og vasketøjet er hans skål hvis han ikke kunne få fingeren ud, kunne han smutte med det samme...
Jeg kunne faktisk ikke være mere enig. Under nogen omstændigheder. Jeg har selv indgået i heteroparforhold tidligere - og det værste var at det faktisk først, var da jeg fik min første kvindelige kæreste, at jeg erfarede, at det ikke BEHØVER være mig, der er bedst til at lave mad (jeg er en rædselsfuld kok)...
SletJeg er så enig så enig, jeg får også ticks af at høre kvinder fortælle om at de kan komme med til et eller andet fordi manden passer børnene, altså helt ærlig vi er vel for faen enige om at man (hvis man lever i et heteroseksuelt parforhold) er to om at lave børnene, og så er man vel også to om at tage vare på børnene, hvorfor kan moren så kun komme ud når babysitteren (aka faren) passer børnene, og ofte med en udførlig vejledning fra moren og en (seksuel) gevinst i den anden ende som han kan gå og glæde sig til, nu han skal lide med at passe morens børn i flere timer...
SvarSletog så kan man jo så videre diskutere om mændene virkelig er så dumme og uinteresserede i deres egne børn eller om det er en rolle kvinderne "giver" dem.