søndag den 18. december 2011

En hund - ikke et barn

Min kæreste og jeg har jo købt en hund. Nej. Ikke bare en hund, egentlig, men  verdens  universets mest nuttede franske bulldog.

Af og til er han (ja, jeg er i løbet af fire uger gået fra at omtale alle hunde som intetkøn til at kalde min egen for 'han') med på arbejde. Især i disse dage, hvor min kæreste har fået en freelance-tjans derinde, så hun også holder til på kontoret.

Et lesbisk øjeblik

Noget, jeg virkelig elsker, er når jeg - i selskab med en anden lebbe - har et såkaldt lesbisk øjeblik. Det kan være, hvis vi aer en kat, eller hvis vi taler lidt for meget om menstruation, babyer, følelser eller tøj.

Så kigger vi på hinanden hen over katten og siger (helst i kor): "lesbian moment!".

Sådan!

Jeg nåede at være single i tre måneder. Og derefter nåede jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste og jeg ikke havde købt en hund sammen, i to måneder. The Lesbian Way, much?

Og sandsynligvis når jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste, vores hund og jeg ikke bor sammen, i rundt regnet en måned endnu. Men all for the better - vi sover alligevel sammen hver nat. The Lesbian Way, much?