Lebben og kampen om damerne

En af mine gode lebbeveninder (er det egentlig dobbeltkonfekt? I en heteronormativ verden er den feminine '-inde'-endelse vel implicit i begrebet lebbe, ne?) bliver nogle gange meget vred - vi taler uforholdsmæssigt indebrændt (hendes ord, ikke mine) - når meget maskuline mænd er føøøølsomme med positiv opmærksomhed fra damer til følge. Hun indrømmer det selv helt blankt - hun bliver så gal, og hun ved godt, det er irrationelt.

Hun har fortalt mig, at det startede i folkeskolen - eller at frøene til det i hvert fald blev lagt allerede da.

---

Giv Malene de bryster, Kostbar!

Jeg bliver relativt ofte forarget. Men jeg giver relativt sjældent udtryk for min forargelse. Bilder jeg mig ind. Især ikke, når kilderne til denne forargelse er hentet på Ekstra Bladet og Facebook. Men lad dette være undtagelsen for den selvopfundne regel:

Ned med Kostbar!

For en del måneder siden lancerede Kostbar en konkurrence. Kostbar er en af de mange barer med 10 shots for 100  kr. i Gothersgade (Københavns svar på Jomfru Ane Gade).

Konkurrencen gik i al sin enkelhed ud på, at man ved at uploade et foto af sig selv + en forklaring på, hvorfor man havde fortjent at vinde og siden høste flest Facebook-likes, kunne løbe med førstepræmien: 

Et par splinternye silikonebryster! (Man kan selvfølgelig også argumentere for, at et par brugte ditto ville have været en ret makaber præmie.)

---

Seks centimeter fra at være dværg

Mine første såkaldt lesbiske kæreste var "seks centimeter fra at være dværg". Hun var med andre ord beskedne 156 cm lav. Altså knap tyve centimeter lavere end mig.

Min næste var vist 168 cm. Hun påstod, vi var lige høje. Det var vi altså ikke. Især ikke fordi jeg foretrækker en lille hæl oveni (eller altså nedenunder) mine 175 cm, når det ikke er søndag. Og når der ikke er hund, der skal luftes.

Min kæreste i dag er 180 cm høj. Det var hun sådan set også i går. Både 180 og min kæreste.

Det er ret sexet. Hun har så pæne øjne, når man sådan kan se direkte ind i dem. Altså. Også når man ikke kan, tænker jeg. Men det ved jeg jo faktisk ikke. Det er ligesom med lyset i køleskabet og det der træ, der vælter i skoven.

---

Karseklip, tjek. Vaterpas, tjek.

I går luftede jeg en hund. Bemærk, at det var 'en hund', ikke 'min hund'. Jeg kan ret godt lide hunde, og min egen var i Jylland. Der rejser han af og til over på forretninger. Det er lidt specielt de morgener, hvor han står med sin lillebitte attachémappe i entreen og siger på gensyn. Men man vænner sig til det.

Sidespor.

Jeg luftede i hvert fald i går min overbos noget aparte (sagde ejeren af den franske bulldog) langhårede hund. Nede Ved Kirken (som er den dovne hundeejers dårlig-samvittigheds-inducerende undskyldning for en rigtig gåtur).

Dernede sad der en lebbe. Ja. Det er selvfølgelig rent gætværk, denne her italesættelse af kvindens seksualitet, for hun var alene. Hun var altså ikke optaget af at knalde damer, da jeg mødte hende. Og hun havde heller ikke et badge på jakken, der forklarede, at hun var til piger.

---

"Slå dig løs," sagde hun

Min kæreste har været på familiebesøg i nogle dage. Som præcis er faldet sammen med, at bloggen pludseligt og temmelig uventet har fået et reelt liv. Og et anseligt antal læsere (i hvert fald sammenlignet med de to månedlige hits den havde i 2010-2011. Så flot).

Jeg fortalte for en tid tilbage min kæreste om bloggen. Kort. Læste måske op fra et enkelt indlæg. Men nu var det ligesom noget, jeg måtte bede hende tage stilling til, syntes jeg, fordi der pludselig var så mange fremmede, der havde gjort det (nej, ikke 'gjort det' - taget stilling, sgudda!).

Så i går aftes fik hun linket, læste sig igennem indlæggene, mens jeg helt på nåle ventede på dommen. Når man skriver om sit sexliv fra et fast parforhold er det jo på en eller anden måde ikke kun sig selv, man skriver om, fx. Eller. Selvfølgelig kan der være noget onani. Men, I ved. (Note til selv: Lav indlæg om onani).

Men hun var cool med det hele. Og det fik mit hjerte til at smelte.

"Slå dig løs," sagde hun.

(Kan I for øvrigt huske Strawberry Slaughterhouse? Et af de der bands, der red på bølgen efter Dizzy Mizz Lizzy og Kashmir og Inside The Whale. Jeg var helt tosset med den der "Cool, Calm and Collected". Det kom jeg lige til at tænke på. Fordi min kæreste er så cool, calm and collected.)

---

Så pop dog selv den baby, eller: Derfor er jeg lebbe

Babyer er søde nok.

Men jeg ved vitterligt ikke, om jeg vil have min egen. Selvom de er nuttede. Jeg ved i hvert fald slet ikke, om jeg gider føde den, endsige spilde (meget mere end) et års vigtig karrieremæssig anciennitet på den. Det er mere pension, mere netværk og flere ordentlige lønchecks, end jeg tror, jeg er villig til at undvære.

Jeg ved godt, jeg sandsynligvis træder en enkelt mor eller to over tæerne med mit valg af ordet 'spilde'. Men hele diskursen omkring moderskab giver mig bare altid så gevaldigt lyst til at vinkle mine holdninger lidt skarpere, end jeg måske egentlig helt kan stå inde for.

Og jeg ved altså heller ikke, om jeg vil eller ikke vil have børn. For de er søde nok, babyer. Og måske endda rarere at ae end hunde. Måske. Men hunde lugter bedre. Og er lettere at få passet. Tror jeg.

---

Se mine bryster

...Og mange andres. Eller nej. Mine er ikke uploadet endnu, men det står på min to do-liste sammen med "så få dig dog meldt ud af den åndssvage folkekirke".

Nå men. Det handler i hvert fald om dette websted, som jeg satte bogmærke ved for en uges tid tilbage:

NormalBreasts.com

Jeg fandt hjemmesiden, da jeg i arrigskab over Silikoneland (det er et sted, der findes. På Amager), googlede - you guessed it - "normal breasts". I samme øjeblik, som jeg foretog billedsøgningen, og billed efter billed af nuttede faste bryster bag trekantsbikinier uden skyggen af bøjler og vattering dukkede op på skærmen, gik det op for mig, at det nok snart var på tide at slette min søgeordshistorik.

---

Lesbiske hunde?

Ha! En person har fundet Mit Såkaldt Lesbiske Liv ved at foretage googlesøgningen "lesbiske hunde".

Det sætter næsten lige så mange fantastiske forestillinger i gang som vedkommende, der har fundet min lille blog gennem søgningen "tænder på maskuline kvinder" (så er vi to).

Eller hvad med søgningen: "er min kone lesbisk?", der også har bragt en enkelt læser forbi. En søgning, i øvrigt, som jeg straks spekulerer på, hvorvidt er foretaget af heteroseksuel mand eller lesbisk kvinde.

---

Lesbian Bed Death

Det her sker, når man googler "Lesbian be...". Jeg har ikke snydt. Seriøst. Jeg nåede at skrive '...be', så foreslog Google selv resten.

Hvabehar.

Da jeg for mange år siden (pinligt mange, de relativt få indlæg på bloggen taget i betragtning, i hvert fald) startede nærværende blog, lovede jeg mig selv at skrive alt. Alt. Ingen forfængelig redigering, ingen undtagelser.

Jeg lovede mig selv ikke at tænke på, hvorvidt jeg udstillede mig selv. Fordi jeg bilder mig ind, at min ærlighed kan komme mig selv - og måske andre? - til gode. Og fordi alting bliver sjovere, når skriver uden i første omgang at censurere. Men opdager jeg slå- og stavefejl, så bliver de fanme rettet. Den slags duer ikke.

Åhja. Af samme årsag har jeg heller ikke synderligt stort behov for at fortælle, hvem jeg er. Ikke lige nu i hvert fald. Måske kan man gætte det, hvis man kender mig. Og det gør man jo, hvis man er lebbe. For alle lebber kender som bekendt alle lebber.

Men tilbage til Lesbian Bed Death - Lesbisk Sengedødssyndrom (den kendte sygdom fra tiden før sæbe og penicillin. Det, pest og de store brande tog livet af København den dér gang). Eller bare LSS, som jeg kalder det. Det er fanme en ting. Åh. Nu har jeg skrevet "fanme" to gange. Det må være nok. I et indlæg.

---

Kifak på en fredag

På fredag skal jeg på Kifak med en lesbisk veninde, der lige er blevet single. Men det er egentlig sagen uvedkommende. At hun lige er blevet single, forstås.

Jeg har været på Kifak før. Mange gange. Og hver gang glæder jeg mig betydeligt, inden jeg skal af sted. Og hver gang tager jeg derfra med nogenlunde samme bitre smag i munden: Noget med at være kød. Så måske er smagen mere umami.

---