Tre gode grunde...

...Eller i hvert fald én.

Jeg er feminist. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg var også feminist, før jeg sprang ud, men det er bestemt ikke blevet et mindre karakteristisk træk ved mig efter. Da jeg lige begyndte at knalde med piger, var det især heteronormerne, der pissede mig af. Det gør de for så vidt stadigvæk, men mere om det i et andet indlæg en dag. Måske.

Lige for tiden er det en anden (men ikke komplet uafhængig) norm, der får mig til at se rødt:

---

Lad os snakke om det

Mit eneste rigtige heteroseksuelle forhold var udfordret. Af talrige årsager. Hvoraf den mest presserende måske nok var, at jeg er til piger. Tænker jeg.

Men en anden årsag til udfordringer var mit behov for at tale om tingene. Taaaale om tingene. For mig er kurrer på tråden først rigtigt rettet ud, når vi har talt om vores føøøølelser. Det gjorde vi meget i mit første lebbeforhold. Talte om følelser. I mit næste talte vi ikke så meget om (hendes) følelser. Og heller ikke i mit nuværende. Jojo - jeg KÆFTER OP om MINE følelser. Men hun er mindre meddelsom.

Jeg tror helt fejlagtigt og normativt, at jeg troede der var mere følelsessnak i lebberelationer.

Der tog jeg vel nok fejl.

---

Lebbe avler lebbe

Okay. Jeg ved godt, at krage søger mage, og at der selvfølgelig er en pointe i at omgås nogle - især som single måske? - der gider gå i byen samme steder, som man selv gider gå i byen. Men er det ikke helt vildt, at alle lebber kender hinanden - om ikke andet, så af navn?

---

Hold kæft en kliché-smag

Jeg er tosset med maskuline kvinder. Det er helt vildt. Og jeg er selvfølgelig en lille smule vred på mig selv over at have så kliche-agtig smag i damer.

Men kort hår, brede skuldre, en smuk, muskuløs ryg og ditto arme får det seriøst til at knitre i hele min krop. Særligt når det toppes af med lige præcis den slags tøj, min kæreste går i. Lavtaljede & baggy bukser, sneakers, hættetrøjer og en hue. Og så ryger hun. Selv ryger jeg ikke, men jeg synes (shh!) faktisk, det er ekstremt sexet, at hun gør det.

---

En hund - ikke et barn

Min kæreste og jeg har jo købt en hund. Nej. Ikke bare en hund, egentlig, men  verdens  universets mest nuttede franske bulldog.

Af og til er han (ja, jeg er i løbet af fire uger gået fra at omtale alle hunde som intetkøn til at kalde min egen for 'han') med på arbejde. Især i disse dage, hvor min kæreste har fået en freelance-tjans derinde, så hun også holder til på kontoret.

---

Et lesbisk øjeblik

Noget, jeg virkelig elsker, er når jeg - i selskab med en anden lebbe - har et såkaldt lesbisk øjeblik. Det kan være, hvis vi aer en kat, eller hvis vi taler lidt for meget om menstruation, babyer, følelser eller tøj.

Så kigger vi på hinanden hen over katten og siger (helst i kor): "lesbian moment!".

---

Sådan!

Jeg nåede at være single i tre måneder. Og derefter nåede jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste og jeg ikke havde købt en hund sammen, i to måneder. The Lesbian Way, much?

Og sandsynligvis når jeg at være i et forhold, hvor min (nye) kæreste, vores hund og jeg ikke bor sammen, i rundt regnet en måned endnu. Men all for the better - vi sover alligevel sammen hver nat. The Lesbian Way, much?

---

Ud af skabet eller ej?

Jeg skulle have lavet nyt pas. Jeg skal nemlig på mit livs første vaskeægte forretningsrejse om få uger. Som de, der har læst tidligere indlæg, ved, er jeg ikke bange for at springe ud over for fremmede. Men da jeg sad over for kommunedamen og skulle forklare, at jeg ikke kunne aflevere mit pas, fordi det lå 'hos min kæreste', tog jeg mig selv i så konsekvent at undgå kønsfarvede termer som 'hun' og 'hende', at det næsten virkede demonstrativt:

"Problemet er, at mit pas ligger hos min kæreste. Nåjo, så kunne jeg selvfølgelig bede...min kæreste...om at tage det med. Eller høre om...min kæreste...ville sende det til dig?"

Min gaydar ville have slået over i det røde felt, hvis jeg hørte nogen tale sådan. Men det er nok bare mig.

---

Så for en pause!

Nogle gange sker der bare ganske vidunderligt meget, uden at man egentlig gør spor andet end at være sig selv, som man nu bedst kan.

Jeg blev ringet op, fik tilbudt noget nær drømmejobbet, og pludselig er jeg ikke længere studerende men noget meget sejt et meget sejt sted. Jeg siger ikke hvad og hvor, det passer sig ikke, synes jeg. Men jeg er lykkelig for at være der og føler dyb, dyb taknemmelighed for at være havnet på den hylde efter megen famlen.

Derfor så lang en pause i bloggeriet. Undskyld!

---

Noget om at vælge...

Uha. Nu vil jeg komme ind på noget halvkontroversielt - nemlig i hvor høj grad, det er et valg at være homoseksuel.

For mig lå der nemlig til at begynde med - bilder jeg mig i hvert fald ind - en stor portion valg i beslutningen om at afprøve det Såkaldt Lesbiske Liv.

Det kan være svært at forklare de af mine lesbiske veninder og ikke mindst min fantastiske og højtelskede(!) kæreste, der måske i højere grad har haft en periode (de berømte unge teenageår, hvor man allerhelst bare vil passe ind), hvor de ville ønske, de havde været ganske almindeligt heteroseksuelle unge.

---