I virkeligheden er jeg skidedårlig til Distortion. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er god til Roskilde, men dårlig til Distortion. Jeg bliver simpelthen bare top-utilpas af så høj en koncentration af unge, fulde og hippe mennesker. Til Distortion. Ikke på Rossen. Rossen elsker jeg jo.
Men når festen farer gennem mit kvarter, så kan jeg jo ikke ikke deltage. Og nogle gange er det jo også meget sjovt. Sidste år havnede vi i Automathallen på Enghavevej. Mig, nogle lebber og titusind enarmede tyveknægte. Og gratis kaffe. Hvilket faldt i lebbernes smag, naturligvis.
Så jeg bevægede mig ud i det igen i går. Prøvede med det der åbent sind.
Først øl i noget park med noget hund og noget godt selskab efter work. Så noget øl på noget Sdr. Boulevard uden hund men stadig i godt selskab. Så noget mere øl og noget udmærket pulled pork-sandwich i samme strålende selskab. Og så endnu mere øl og endnu mere selskab.
Alligevel var det hele lidt, meh. Jeg skyder skylden på menneskene. DER VAR BARE SÅ MANGE AF DEM.
Og så tog jeg hjem. Efter en halv times tilløb. Ikke at jeg ikke gerne ville hjem - det ville jeg, og gerne lige med det samme - men tanken om at skulle bevæge mig gennem mylderet spændte totalt ben for min handlekraft.
Endte med jeg tog Magnetic Fields i ørerne. "Lidt af et statement", kaldte min veninde det, da vi skiltes, og henviste til, hvor freakishly asocialt det var på den måde at melde mig ud af festen. Men det var noget så rart at bevæge mig gennem masserne til mit eget soundtrack.
Var der i øvrigt nogen af jer, der var nede på Lesbisk Kaffe? Der var proppet, da jeg gik forbi på vej hjem. Havde fået totalt lesbisk præstationsangst, hvis ikke det var fordi jeg havde god gammel indie i ørerne.
Men når festen farer gennem mit kvarter, så kan jeg jo ikke ikke deltage. Og nogle gange er det jo også meget sjovt. Sidste år havnede vi i Automathallen på Enghavevej. Mig, nogle lebber og titusind enarmede tyveknægte. Og gratis kaffe. Hvilket faldt i lebbernes smag, naturligvis.
Så jeg bevægede mig ud i det igen i går. Prøvede med det der åbent sind.
Først øl i noget park med noget hund og noget godt selskab efter work. Så noget øl på noget Sdr. Boulevard uden hund men stadig i godt selskab. Så noget mere øl og noget udmærket pulled pork-sandwich i samme strålende selskab. Og så endnu mere øl og endnu mere selskab.
Alligevel var det hele lidt, meh. Jeg skyder skylden på menneskene. DER VAR BARE SÅ MANGE AF DEM.
Og så tog jeg hjem. Efter en halv times tilløb. Ikke at jeg ikke gerne ville hjem - det ville jeg, og gerne lige med det samme - men tanken om at skulle bevæge mig gennem mylderet spændte totalt ben for min handlekraft.
Endte med jeg tog Magnetic Fields i ørerne. "Lidt af et statement", kaldte min veninde det, da vi skiltes, og henviste til, hvor freakishly asocialt det var på den måde at melde mig ud af festen. Men det var noget så rart at bevæge mig gennem masserne til mit eget soundtrack.
Var der i øvrigt nogen af jer, der var nede på Lesbisk Kaffe? Der var proppet, da jeg gik forbi på vej hjem. Havde fået totalt lesbisk præstationsangst, hvis ikke det var fordi jeg havde god gammel indie i ørerne.